Nærværende pædagog til Mosebo Børnehave

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Pædagog til Mosebo Børnehave Mosebo er en lille børnehave med tre stuer, som er aldersblandede. Vi er et sted mellem 18 og 23 børn på stuerne hen over året. Det skaber et hyggeligt miljø hvor der er god stemning, og man er tæt på alle børn og forældre. Vi er en god blanding af pædagoger og medhjælpere. Vi ligger tæt på naturen og bruger naturen og uderummet aktivt i løbet af dagligdagen. Vi har en minibus som vi deler med to andre institutioner. Den bruger vi hver uge for at tage på tur i større og mindre grupper. Vi er en institution med ambitioner og ønsker til at skabe en god hverdag og fremtid for børn og personaler i Mosebo. Vi arbejder med at skabe spændende læringsmiljøer, hvor der skabes plads til leg, fordybelse og sproglig udvikling.

Vi arbejder aktivt med årshjul, og med at lave aktiviteter på tværs i vores temaer og projekter. Vi bruger den ny styrkede læreplan i vores overvejelser for vores pædagogik, og skal i 2024 udarbejde en helt ny læreplan.

Vi har et tæt samarbejde med Naturbussen, som er børnehave der er tilknyttet Mosebo. Vi trækker på erfaringer og viden fra hinanden. Derudover holder vi nogle gange p-møder sammen, og er sammen på ferie og nogle gange på ture på tværs.

Vi er en veletableret institution i Greve som ser udvikling og nytænkning som en sund udfordring. Vi tilbyder kompetente kollegaer, masser af udvikling samt mulighed for at præge den pædagogiske udvikling. Vi går op i at man har mulighed for at dygtiggøre sig, og udvikle sig fagligt. Vi kigger derfor altid ind i hvordan vi kan understøtte de ambitioner man som pædagoger har, og heri kigge på muligheden for kurser og videreuddannelser.

Vores forældrebestyrelsesformand siger ”Mosebo er et skønt sted med nærvær og ro, hvor der er plads til det enkelte barn. Alle børn bliver set og hørt. Personalet har meget engagement og er kreative. Det er skønt at Mosebo er et mindre sted hvor alle børn og voksne kender hinanden.”

Vi opfordrer alle pædagoger til at søge stillingen. Uanset baggrund, køn, erfaring mm. Hvis man først er uddannet til sommer, vil vi stadig opfordre til at søge allerede nu.

Stilling: Vi søger pædagog på 33-37 timer. Med start den. 1. april eller snarest derefter.

I Mosebo arbejder vi på tværs og planlægger den pædagogiske hverdag ud fra de pædagogiske læreplaner og Greve Kommunes Dagtilbudspolitik. Vi er fleksibel i vores planlægning af den pædagogiske udvikling.

Personlige profil: Vores forventninger til dig:

  • Du er i stand til at reflektere med dine kommende kollegaer.
  • Du er nysgerrig på faglig udvikling og personlig sparring
  • Du er en holdspiller som bidrager til Mosebos udvikling.
  • Du udstråler ro og nærvær.
  • Du tager initiativ i en travl pædagogisk hverdag.
  • Du er omstillingsparat og tager ansvar for opgaven.
  • Du ser fællesskab og at arbejde på tværs som en vigtig faktor.
Du kan forvente:

  • Et forpligtende pædagogisk personale, som går op i deres arbejde.
  • Et hus, hvor du kan være med til at sætte retningen.
  • At få refleksionsspørgsmål og feedback.
  • At vi sætter det kollegiale højt, og at vi ønsker at være en god og sund arbejdsplads.
  • En institution hvor du kan lave det du brænder for.
  • At have en leder som giver plads til medindflydelse og muligheden for at tage ejerskab af sin hverdag
Løn og ansættelsesforhold. Arbejdstiden er på 33-37 timer ugentlig. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældendende overenskomst.

Send din ansøgning til med relevante bilag senest 23.2.2024. Samtaler afholdes løbende som de rette kandidater tikker ind, frem mod ansøgningsfristen og lige efter.

Start den. 1. april eller snarest derefter.

Hvis du vil vide mere. Du er meget velkommen til at kontakte dagtilbudsleder for spørgsmål og fremvisning af institutionen på ppfn@greve.dk eller 40189579.

Mosebo Børnehave

Lundemosen 38, 2670 Greve

Tlf. 40189579

ppfn@greve.dk

Venlig hilsen Peter Pindborg Folden Dagtilbudsleder Mosebo Børnehave.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børnehaven Mosebo, Lundemosen, 2670 Greve

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5992648

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet