Brænder du for specialområdet, eller har du et ønske om at udvikle dig selv inden for området?
Så har du nu muligheden for at blive en del af Havana.
Vi udvider med børn, så vi har brug for dig, som ny kollega.
Vi søger en pædagog, på 30/32 timer som har stærke specialpædagogiske kompetencer inden for Havanas målgruppe, gerne med start så hurtigt det kan lade sig gøre.
Vi er et hus i rivende udvikling – vi er et mix af nye og ”gamle” medarbejder og hvor vi arbejder hen imod et fælles mindset af, at vi gør det som et team, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt, mens vi arbejder.
Kunne du tænke dig at være med til at skabe det gode børne/unge liv for vores målgruppe, så er det dig vi mangler og har plads til i vores dejlige hus.
Klub MINI/SFO:
Klub Mini er et tilbud til børn i alderen 6 – 9 år. I denne gruppe arbejdes der især med at styrke barnets sociale færdigheder. Vi ønsker, at barnet får en bedre forståelse af sig selv og dets omgivelser i hverdagen. Vi ønsker, at børnene bliver så selvhjulpne som muligt i Havana og i dets videre liv.
KLUB:
Klubdelen er for de 10 – 18 årige. Her tilbydes en hverdag med variabel struktur efter behov, hvor børn/unge efter endt skolegang mødes af velforberedt og imødekommende pædagogisk personale, som vil støtte og guide dem i at vælge aktiviteter, der opfylder deres behov efter en lang skoledag. Klubdelen bærer præg af, at dette er et fritidstilbud og et frirum for de unge, hvor de har indflydelse på hverdagens aktiviteter.
Dine vigtigste opgaver
I Havana er vi afhængige af hinanden. Derfor vil du møde pædagoger og pædagogiske medhjælpere i et tæt forbundet samarbejde. I dagligdagen har vi ligeledes et tæt samarbejde med børnenes/de unges skole, forældre, psykologer og andre relevante samarbejdspartnere. Det er helt centralt for vores dagligdag, at vi aktiverer hinandens fagligheder i arbejdet omkring vores børn og unge.
Havana er et fritidstilbud, klub og SFO, hvor dagen ikke nødvendigvis er opdelt på traditionel vis, men hvor fritiden veksler dagen igennem. Vi tilbyder børn/unge mulighed for forskellige aktiviteter samt ture ud af huset.
Dine kompetencer
- Trives med og inspireres af børn med særlige behov
- Har erfaring inden for specialområdet - eller et har ønske om at få det
- Har forståelse for at arbejde helhedsorienteret med fokus på egen faglighed i et tværfagligt samarbejde
- Har et menneskesyn præget af respekt, tolerance, loyalitet og ikke mindst en god portion humor
- Som udover arbejdet i dagtimerne, skal deltage i vores aftenklub (en dag om ugen), til kl. 20.30, tirsdag til torsdag.
- Er indforstået med at tage med på skitur, kolonier og overnatninger i klubregi
- Er en holdspiller, der vægter samarbejdet højt
- Vægter SFO/klub/hjem samarbejdet højt, og trives godt med rollen som kontaktperson for vores børn og unge.
- Mod på at ændre det som ikke fungerer
- Ikke bange for at tage del i praktisk arbejde – da vi har mange opgaver som ikke kun er relateret til det pædagogiske arbejde
- Du har kørekort og kan køre vores minibus
Det får du hos os
- Stærke fællesskaber både blandt børn og unge og fag-professionelle
- En spændende arbejdsplads med kompetente og ansvarlige medarbejdere
- Høj faglighed
- Skønne børn og unge
- Højt til loftet
- En arbejdsdag med knald på og gang i
Vi er 12 dedikerede medarbejdere med forskellig baggrund, hvis omdrejningspunkt er 80 dejlige, skønne børn og unge med særlige behov. Diagnoserne i børne-/ungegruppen er forskellige, men hovedsageligt autisme og ADHD. Alt dette er med til at gøre Havana til en fleksibel og foranderlig arbejdsplads med et godt kollegialt fællesskab, hvor teamsamarbejde og faglighed er i fokus.
Ansættelsesproces og løn
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til relevant overenskomst (BUPL). Der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet børne- og straffeattest.
Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte leder Conni Bergendorff på telefon 53640304.
Du kan læse om os og Greve kommune på www.greve.dk og www.havana.greve.dk.
Ansøgningsfrist: 21. marts 2025, vi har løbende samtaler og opstart så hurtigt som muligt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Greve Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde aftenarbejde
-Arbejdsgiver:
Klub Havana, Birkelyparken, 2670 Greve
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c16fe81e-6168-4b70-99a6-f92e97f27038