Troldebo i Greve søger en pædagog 37 timer snarest muligt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Troldebo er en aldersintegreret institution med en normering på 36 vuggestuebørn fordelt på 3 stuer og 56 børnehavebørn fordelt på 3 stuer.

Brumbassestuen, hvor vi mangler en pædagog, er en stue med 4 visiterede pladser, hvor der i alment miljøet er indtænkt en specialpædagogisk ramme. Der er 16 børn på stuen, hvoraf de 4 er visiteret børn med specialpædagogiske behov. På stuen er der tilknyttet fire voksne, hvoraf de tre er fast tilknyttet personale fra institutionen og den fjerde er fast tilknyttet pædagogisk vejleder fra PPR. Desuden er der et tæt samarbejde med andre faggrupper.

Dagligdagen på Brumbasserne

Der er en høj grad af forudsigelighed på stuen, og dagen er opbygget med en tydelig struktur, fast rytme og mange rutiner. Der kommunikeres både verbalt og visuelt, gennem brug af piktogrammer og timetimer, med børnene, og vi benævner børnenes handlinger og initiativer for at understøtte og udvikle deres sprog. Der arbejdes i mindre grupper om formiddagen med aktiviteter, der understøtter børnenes behov for udvikling. Dette kan f.eks. være rollelege, for at understøtte barnets legeudvikling samt arousal regulerende aktiviteter som kalder på højt og lavt energi niveau for at understøtte barnets arousal og selvregulering. I grupperne arbejdes der bl.a. også med at lære børnene at mærke sig selv følelsesmæssigt, aflæse de andre børns initiativer og at samarbejde.

Der er et forudsigeligt og struktureret voksenmiljø på stuen med en særlig opmærksomhed på den relationelle tilgang til børnene med udgangspunkt i at understøtte det enkelte barn følelsesmæssigt. I praksis betyder det, at de voksne har en kontinuerlig opmærksomhed på at afstemme sig følelsesmæssigt med børnene for at styrke deres selvregulering gennem samregulering.

Der er desuden gennem hele dagen et gennemgående fokus hos de voksne på at tilpasse og regulere kravet til det enkelte barn på en måde, så det er afstemt med barnets forudsætninger for at kunne imødekomme kravet.

Vi tilbyder en arbejdsplads

  • hvor den pædagogiske udvikling og medarbejdertrivsel vægtes højt
  • hvor vi i 2023 skal arbejde fagligt med den styrkede pædagogiske læreplan
  • hvor der arbejdes inkluderende, relationelt og ressourceorienteret
  • hvor vi øver os i at "spille hinanden gode", få vidensdelt vores praksis og give hinanden feedback
  • der er kendetegnet ved højt humør, fællesskab, hjælpsomhed og plads til forskelligheden.
Vi forventer en pædagog, der

  • har pædagogisk erfaring – gerne fra specialområdet
  • arbejder ressourceorienteret og inkluderende
  • tager ansvar for at skabe forskellige læringsmiljøer i løbet af dagen
  • kan omsætte teori til praksis, herunder turde bruge sig selv, reflektere over egen praksis og lære nyt via kollegial sparring
  • kan danne overblik og være med til at sætte struktur på dagen
  • kan indgå i teamsamarbejde
  • er stabil og robust - kan være i små og store grupper
  • har et positivt syn på dagen, og se muligheder, også i en presset kontekst.
Ønsker du at vide mere er du velkommen til, at ringe til dagtilbudsleder Anne Christiansen på tlf. 24216329.

Løn og ansættelsesforhold: Ifølge overenskomst.

Ansøgningsfrist: Den 29. december – dog holdes samtalerne løbende. Du skal uploade dit cv og uddannelsesbeviser sammen med ansøgningen.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Troldebo, Integreret institution, Tjurgården , 2670 Greve

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5956476

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet