Studentermedhjælpere til anklagemyndigheden og ledelsessekretariatet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Albertslund

Københavns Vestegns Politi søger flere studentermedhjælpere (stud. jur.) til anklagemyndigheden og ledelsessekretariatet.

Har du lyst til at prøve kræfter med juraen i praksis, assistere vores dygtige jurister i anklagemyndigheden eller ledelsessekretariatet og samtidig få et unikt indblik i politiets og anklagemyndighedens arbejde? Så er jobbet som studentermedhjælper hos Københavns Vestegns Politi måske noget for dig.

Som studentermedhjælper hos såvel anklagemyndigheden som ledelsessekretariatet vil du hovedsagligt komme til at beskæftige dig med juridisk sagsbehandling, herunder behandlingen af klagesager, erstatningssager og aktindsigtssager. Arbejdet består bl.a. i at udarbejde juridiske afgørelser, indstillinger til statsadvokaten eller Rigspolitiet, kontakt med borgere mv.

Du vil derudover løbende blive inddraget i afdelingernes øvrige opgaver i forbindelse med den daglige drift i anklagemyndigheden og ledelsessekretariatet.

Om dig
• Du har et højt fagligt niveau og gode formuleringsevner
• Du samarbejder godt på tværs af personalegrupper
• Du arbejder selvstændigt
• Du går systematisk til værks med opgaver
• Du forstår vigtigheden af ordentlig kontakt til og med borgerne

Det vil være en fordel, hvis du har tidligere erhvervserfaring og interesse for strafferet, straffeproces og forvaltningsret.

Af hensyn til de daglige opgavers faglige indhold foretrækkes jurastuderende, der har bestået 2. årsprøve.

Dokumentation for opnåede eksamenskarakterer bedes vedhæftet ansøgningen.

I Københavns Vestegns Politi lægger vi vægt på at kunne tilbyde en attraktiv arbejdsplads med mulighed for varierede og spændende arbejdsopgaver og et godt fagligt og kollegialt miljø.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Den ugentlige arbejdstid er ca. 15 timer. Arbejdstiderne aftales med nærmeste leder – også ved behov for f.eks. færre timer eller fleksible arbejdstider i forbindelse med eksamensperioder.

Dit arbejdssted bliver Københavns Vestegns Politi med adresse på Birkelundsvej 2, 2620 Albertslund.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele ansættelsesperioden.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 24 og 25.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte specialanklager Katja Kelbæk på telefon 24 94 40 16.

Du kan finde mere information om politiet generelt på www.politi.dk.

Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansøgningsfrist: 30. maj 2023 

Københavns Vestegns Politi – vi arbejder for din tryghed
Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 12 politikredse og betjener de
storkøbenhavnske forstadskommuner Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe,
Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk. I
politikredsen bor godt 414.000 borgere fordelt på ca. 278 kvadratkilometer og der er
cirka 800 ansatte i politikredsen. Hovedparten er polititjenestemænd, men herudover er
der også ansat medarbejdere med bl.a. akademisk, administrativ og juridisk baggrund.
Du kan læse mere om Københavns Vestegns Politi på politi.dk, Facebook og Twitter.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI, Birkelundsvej, 2620 Albertslund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://politi.dk/job-i-politiet/ledige-stillinger/kbv10787

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839244

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet