Skolepædagog søges

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Skolen er en tre-sporet skole med omkring 650 børn fordelt i tre afdelinger, 275 vidt forskellige pragtfulde børn i Indskolingen, et godt og vigtigt forældresamarbejde samt stærkt professionelt flerfagligt kollegialt samarbejde.

Vi ligger i et dejligt område med mange muligheder for ture i natur, på legepladser mv. Skolen ligger tæt på Hundige station.

Du vil overordnet blive tilknyttet vores Indskoling og SFO, hvor vi har 275 glade og forskellige børn, som du skal medvirke til trives, og lærer så meget de kan. Vi er omkring 35 pædagoger og lærere i Indskolingen.

Din primære opgave er koncentreret omkring børnene på 2. og 3. årgang i SFO, med timer i skoledelen på 3. årgang, og et tæt samarbejde med klubberne.

Du kommer til at indgå i et team med dygtige og engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at give alle børn et fagligt, solidt pædagogisk undervisnings- og fritidstilbud. Vi er ambitiøse, prøver gerne nye ideer af, og har en anerkendende tilgang til børnene i vores pædagogiske praksis. Vi arbejder struktureret i hverdagen, og tilpasser vores aktiviteter til de behov, vi ser børnene har.

Vi lægger stor vægt på det tætte, konstruktive forældresamarbejde og integrerer gerne dine ideer og erfaringer med at udvikle dette.

Du er nyuddannet og/eller har erfaring med børn på 6-10 år, er rummelig, fleksibel og positiv i din tilgang til børn, forældre og kollegaer. Du trives i en ikke altid forudsigelig hverdag, hvor planer kan ændres på et øjeblik, og du kan stå på egne ben i en travl hverdag.

Du brænder for at arbejde med børn i fællesskaber – med børn og bevægelse, hvor du selv deltager aktivt. Du ser fordelene i at arbejde på tværs i faggrupper, deltager aktivt på møderne, og indgår aktivt i forældresamarbejdet.

Vi vil tage godt imod dig, og du vil få al den sparring, du behøver, så du falder godt til hos os.

Har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte indskolingsleder Janet Dyhrberg på 2088 1307.


Løn og praktiske oplysninger
For stillingen gælder, at ansættelse sker pr. 15. marts eller snarest derefter og med løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at Greve kommune ikke udsteder frigørelsesattest.


Send os en motiveret ansøgning senest den 2. februar

Ansøgningsfrist fredag d. 2. februar 2024. Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 7.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Krogårdskolen, Skoleager, 2670 Greve

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5975298

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet