Regnskabsmedarbejder/kordegn søges til regnskabskontor

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En stilling som regnskabsmedarbejder for menighedsråd i Greve-Solrød Provsti er ledig. Regnskabskontoret skal foreløbig betjene 4 menighedsråd i provstiet (pr. 1. april udvides antallet til 5 menighedsråd).  

Vi søger en kordegn/regnskabsmedarbejder til ansættelse 1. dec. 2023 eller snarest derefter. 

Det ugentlige timetal for regnskabsmedarbejderen er 25 timer.

Ansættelsesmyndighed er Karlslunde menighedsråd. 

Regnskabskontoret og dit primære tjenestested er beliggende på adressen Lundemosen 74, 2670 Greve.

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.

Regnskabskontoret udfører økonomiske og administrative opgaver for menighedsrådene i samarbejde med hvert menighedsråds kasserer og formand. Arbejdsopgaverne indeholder bl.a. betalinger, bogføring, lønindberetning, budgettering og årsafslutning. Du skal rådgive, vejlede og servicere menighedsrådene, så de kan træffe beslutninger på et økonomisk oplyst grundlag. Dertil kommer spændende udviklingsopgaver, som du vil få mulighed for at præge og udvikle. Der er ansat yderligere en medarbejder på regnskabskontoret med 25 timer ugentligt.

Medvirken ved menighedsrådsmøder (aftenmøder) skal påregnes. 


Vi forventer, at du

  • Har indgående kendskab til budget, bogholderi, regnskab mv.
  • Er erfaren bruger af Excel
  • Er god til at samarbejde
  • Kan arbejde selvstændigt og udviser initiativ og engagement
  • Har gennemført kordegneuddannelsen eller er indstillet på at gennemføre den 5 ugers uddannelse inden for 2 år efter ansættelsens start.

Vi kan tilbyde:

  • En spændende stilling, hvor du kan bidrage til at skabe og udvikle en effektiv og dygtig funktion, der understøtter menighedsrådenes virke.
  • En forholdsvis nyoprettet arbejdsplads, hvor vi er ambitiøse, og hvor du i kraft af din faglighed og engagement har stor indflydelse.
  • Et konstruktivt samspil med primært regnskabskontorets bestyrelse, de deltagende menighedsråd og provstikontoret.

Vi er en arbejdsplads med 20 medarbejdere og mange forskellige aktiviteter. Vi arbejder for en arbejdsplads med sammenhængskraft på tværs af de mange fagområder, som er repræsenteret i personalegruppen. Derfor afholdes ugentlige kalendermøder og forskellige personalearrangementer. Vi søger en medarbejder, som har lyst til at engagere sig på arbejdspladsen, samarbejde bredt – også med frivillige, og være med til at udvikle kirkens arbejde i den retning, som menighedsrådet har sat.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Ansættelsen vil være omfattet af gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation af 2010 (CO10 fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne. Aftalerne kan ses på folkekirkenspersonale.dk .

Stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen for en fuldtidsstilling aftales indenfor intervallet 303.862,63 kr. – 402.618,09 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 319.056,22 kr. (nutidskroner) Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 36.051,03 kr. (nutidskroner).

OK18-tillæg udgør årligt 869,38 kr. (nutidskroner) Ved deltagelse i menighedsrådsmøder mm. ydes skattefri kørselsgodtgørelse efter statens høje takst.

Lønnen forhandles efter kvalifikationer og opgaver i øvrigt.

Løn, OK18-tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Lønindplacering sker efter forhandling med Kordegneforeningen.

Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen efter forhandling mellem Kirkeministeriet og de forhandlingsberettigede parter.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kordegne gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Herudover skal de krævede regnskabsmoduler ligeledes gennemføres inden for 2 år efter ansættelsen. Se cirkulære om uddannelseskrav for kirkefunktionærer på folkekirkenspersonale.dk  

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til formand for menighedsrådet Alfred Jensen, telefon 4031 3838, e-mail: alfredmjensen@gmail.com   

Ansøgning med relevante bilag og evt. referencer sendes pr. mail til Karlslunde menighedsråd på e-mail 7200fortrolig@sogn.dk  - ansøgningsfristen er den 23. okt. 2023 kl. 12:00.

Ansættelsessamtaler afholdes 26. - 27. oktober 2023.

I forbindelse med ansættelsen indhentes efter ansøgers samtykke referencer, straffeattest og ansættelsen sker med 3 måneders prøvetid.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(25-25 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

KARLSLUNDE MENIGHEDSRÅD, Hovedgaden, 2690 Karlslunde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921947

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet