Partner Manager

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig at være en del af en unik rejse med at udvikle og påvirke partnerne i Coops medlemsprogram? Så har du netop nu muligheden.

 

Coop Loyalitet & Digital Kundeoplevelse søger en Partner Manager til at drive og udvikle Coop Partnerprogram, som er en del af Coop Medlemsprogram - Danmarks største loyalitetsprogram, ejet af hele Danmark. Partnerprogrammet består i dag af cirka 30 virksomheder, der giver fordele til Coops 1,9 mio. medlemmer.


Har du et stærkt digitalt mindset, erfaring med traditionelle marketingopgaver og kommercielle samarbejder, drives du af at forretningsudvikle og optimere/vedligeholde aftaler, og har du uddannelsesbaggrund inden for marketing, er det dig, vi har brug for.

 

Om afdelingen

Du vil blive ansat i Coop Loyalitet & Digital Kundeoplevelse, som består af 13 dygtige og positive medarbejdere, hvoraf tre arbejder dedikeret med partnere.

 

Du vil få reference til chefen for Kommercielle Partnerskaber & Mediesalg, Ulrik Hjulmand. 

 

Vi tilbyder:

  • Et udfordrende job i en af Danmarks største og mest spændende detailvirksomheder
  • Et selvstændigt job med stor handlefrihed og i et uformelt miljø
  • En virksomhed med en særdeles stærk ansvarlighedsprofil
  • Lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer
  • Rig mulighed til at udvikle dine færdigheder inden for bl.a. udvikling af partnerskaber, optimering af digitale processer og planlægning af marketingkampagner på tværs af mail, app, SoMe mm.

 

Dine opgaver som Partner Manager

Jobbet indeholder både vedvarende udvikling og drift, og du får en del operationelle opgaver, som er fundamentale for, at Partnerprogrammet fungerer effektivt. Arbejdsdagen kan være hektisk, så det er vigtigt, at du er fleksibel og trives med mange skiftende arbejdsopgaver og har sans for detaljen.


Dine opgaver vil primært være:

  • Være ansvarlig for og projektstyre en række partnere, herunder udvikling/optimering af aftalerne, udarbejde strategi for partnersamarbejdet samt fastholde tilfredshed hos partnerne
  • Markedsføre partnere og udbrede kendskabet/brugen af partnere blandt Coops medlemmer   
  • Udføre marketingplanlægning og -eksekvering for partnere på tværs af kanaler internt og eksternt
  • Optimere omsætning, indtægter, klikrater mm. på partneraftaler
  • Varetage drift og opfølgning, herunder udarbejdelse af feeds i Coop app, opdatering af hjemmeside, udarbejdelse af mindre tekststykker, korrektur af mails, o.lign.
  • Bidrage som projektleder i projekter til løbende udvikling af Partnerprogrammet

 

Vi forestiller os, at du har en uddannelsesbaggrund på kandidatniveau, der indeholder marketing. Det er afgørende, at du har en positiv tilgang, handler selvstændigt og får tingene udført. Derudover at du er struktureret, overholder tidsfrister og handlingsplaner, og at du har overskud til et smil, også i en travl hverdag.

 

For at få succes i jobbet er det en fordel, at du:

  • Har din marketingværktøjskasse i orden og et stærkt digitalt mindset samt gerne en dybere marketingforståelse
  • Kan agere proaktivt i udvikling af vores partnere
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner samt en god forståelse for forretning og marketing
  • Tidligere har arbejdet med kommercielle partnerskaber

 

Yderligere oplysninger:
Dit ansættelsessted vil være hos Coop Loyalitet & Digital Kundeoplevelse i Albertslund.

 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Chef for Kommercielle Partnerskaber & Mediesalg Ulrik Hjulmand, tlf. +45 4061 5800.

 

Send din ansøgning via "Søg job" senest den 11. juni 2023. Samtaler afholdes løbende.

 

Vi glæder os virkelig til at høre fra netop dig.

I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Coop 365discount  samt Coop.dk Shopping. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på ca. 43 milliarder kr. i vores ca. 1000 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores ca. 1,8 million medlemmer.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=3682f577)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Coop - Servicekontoret, Roskildevej, 2620 Albertslund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=3682f577&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839594

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet