Pædagogisk stilling med fokus på trivsel og udvikling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Eriksminde Børnehus er en lille selvejende integreret institution, der er normeret til 36 vuggestuebørn og 50 børnehavebørn. Vuggestue og børnehave er adskilt i 2 separate huse, med hver deres dejlige store legeplads. Eriksminde Børnehus hører under paraplyorganisationen Børneringen og har driftsoverenskomst med Greve kommune.

Vores fantastiske team består af unge og ældre, pædagoger, medhjælpere, pædagogiske assistenter, køkkenmedarbejder, souschef og leder, lang erfaring og kort erfaring. Vi er en personalegruppe i kontinuerlig udvikling, med godt samarbejde, god trivsel og godt humør. 

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med fokus på høj faglighed, trivsel og udvikling.
  • Et hus med nærhed til både personale, børn og forældre.
  • Tydelig ledelse – hvor et tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere bygger på tillid og gensidig respekt.
  • Fokus på pædagogernes udvikling, efteruddannelse og fælles udviklingsdage.
  • Kerneopgaven i centrum, med en tydelig defineret kerneopgave og værdigrundlag.
  • En aktiv forældrebestyrelse og engageret forældregruppe.
  • Høj grad af medindflydelse og medansvar.
  • Plads til refleksion, ideer og sparring.
  • Forberedelsestid.
  • En arbejdsplads der bruger vikardækning ved sygdom og andet fravær.
  • Plads til udvikling, nytænkning og forandring.
  • Sundhedssikring til alle fastansatte.

Pædagogisk retning, planlægning og samarbejde.

Vi arbejder ud fra vores årshjul og læreplanerne. Vi har ugentlige planlægningsmøder i middagsstunden, hvor vi laver ugeplaner for den kommende uges pædagogiske indhold. Vi har et bredt og godt samarbejde i vores hus, hvor der hver uge er ture og andre aktiviteter på tværs af stuerne. Generelt arbejder vi meget med opdeling i mindre grupper og udnytter alle vores kvm. mest optimalt og skaber de bedste forudsætninger for udvikling, leg og læring hos det enkelte barn. Vi har blandt andet tumlesal, minibus, Christiania cykler og kort til offentlig transport. 

Overgangen mellem vuggestuen og børnehaven er et centralt omdrejningspunkt i vores arbejde. Vuggestuen og børnehaven har et tæt samarbejde, selvom vi ikke er placeret under ét tag men i to huse. Det er vigtigt for os at skabe tryghed for børnene i overgangen til børnehave. Vi vil gerne tænke i nye løsninger og måder at gøre tingene på, og derfor glæder vi os til, at du byder ind med de gode idéer, erfaringer og viden, som du har med i din faglige rygsæk. Vi arbejder med pædagogiske sparringsmøder og to årlige pædagogiske dage for at sikre den faglige udvikling, pædagogiske kvalitet og fælles retning. 

Har dette fundet din interesse? så er du måske den rette for os. Vi glæder os til at modtage din ansøgning, hvor vi ser frem til læse om, hvem du er som menneske, pædagog og din motivation for at ansøge. 

Du er meget velkommen til at kontakte os med henblik på en rundvisning i huset og en uforpligtende snak.

Yderligere oplysninger:

Ansøgningsfrist den 15. august 2024 samtaler afholdes løbende. 

Timetal er 37 timer medmindre andet aftales. 

Arbejdstiden er mellem kl. 6.30-17.00 og herudover må der forventes aftenmøder.

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt straffe- og børneattest.

Ønsker du yderligere oplysninger er du meget velkommen til at kontakte leder Anders Heino Christensen tlf. 30 21 49 30.  

Ansøgningen med CV sendes via knappen "Ansøg dette job" skriv "pædagog" i emnefeltet. Stillingen er til besættelse pr. 01.10.2024

Vi glæder os til at høre fra dig.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b31dc94b)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Eriksminde Børnehus, Eriksmindevej, 2670 Greve

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6087388

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet