Pædagog til ungdomsklub med fokus på inklusion og aktiviteter

dato

Så er det måske lige dig vi søger?

Jeg hedder Sofie – jeg går i 6. klasse og kommer meget på Brogården, hvor jeg er sammen med mine venner. Det er rigtig hyggeligt, og der er altid noget vi kan lave. Når vi kommer på Brogården krydser vi os ind og ud i Den hvide længe. Nogle gange hænger vi også ud i længen, og her mangler vi en voksen der kan hjælpe os med, hvad der sker i klubben, og en der ser vi kommer og vi kan sige farvel til. Måske dig?
Nogle gange kan det også være svært at finde ud af hvem man skal være sammen med. Så kan du måske hjælpe?

I Den hvide længe ligger klubbens Netcafé. Her arbejder Lasse som du skal samarbejde med. Ud over dig og Lasse arbejder Mille også i længen.

Aktivitet og ture

Jeg elsker også at komme i klubben, fordi jeg altid kan snakke med de voksne om alt muligt – drenge, tøj, musik og tanker. Det er rart med nogen, der forstår en, og som man kan snakke med, selv om det måske er noget andet at være ung i dag. Det siger min mor, når hun ikke forstår mig.

Vi tager sommetider på sjove udflugter, rejser og storbyferier, og vi går i biografen eller i svømmehallen. Vi vil gerne have dig med, så du kan forhåbentligt arbejde om aftenen og nogle gange i weekenden også. Du kommer til at arbejde 32 – 37 timer om ugen,

Det vil være fedt, hvis du kan køre bil, så kan vi køre på ture sammen.

Skynd dig at skrive en ansøgning

Carsten siger, du skal være uddannet pædagog og have erfaring med os unge. Du skal også kunne arbejde inkluderende, siger han. Han er flink nok, men hvis du er bedre til at lægge neglelak og bage kage end ham, bliver jeg rigtig glad! Så ville jeg ønske, du kunne begynde i morgen, men det skal først være til 1. januar eller snarest derefter.

Ansøgningsfristen er 10. december.

Der afholdes samtaler 18. december om formiddagen.

Er der noget, du vil spørge om, kan du ringe til klublederen Carsten Sørensen, hans telefonnummer er 20 49 84 50,

Jeg håber at se dig i klubben.

Vil du vide mere om Brogården, kan du læse om os på hjemmesiden: grevemidt.greve.dk eller facebook www.facebook.com/BrogaardenGreve

Løn efter overenskomst. Der kræves straffe- og børneattest ved ansættelse.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Brogårdens Fritids- og ungdomsklub, Blågårdsvej, 2670 Greve

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6155027

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet