Pædagog til klub, kaniner og skole (30 t.)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du arbejde med den gruppe af teenagere, der har en særlig interesse for søde kaniner? Vil du kombinere din interesse for dyr, pædagogik og udeliv i en fritids- og ungdomsklub med Danmarks – måske – fedeste rammer? Og har du lyst til at sætte dit aftryk i en klub, hvor børn og unge fra alle samfundslag mødes?

”Du får meget frie rammer til selv at starte de aktiviteter, du synes vil være spændende og sjove. Samtidig har du fantastiske rammer og udeareal til rådighed, som ret mange er star-struck over”
- Leder Michala Johansen.


Velkommen til klubben
I fritids- og ungdomsklubben Klub Godset, der typisk har åbent efter skole mandag og fredag, har vi omkring 300 aktive medlemmer i aldersgruppen 9-18 år. Her tilbyder vi aktiviteter og udflugter året rundt, i hverdagen, weekender og ferier, lige fra kreative værksteder til Go high- og Tivoli-ture.
Gennem vores pædagogiske faglighed, forskelligheder og humor, samarbejder vi med børn og forældre om at støtte de unge i deres udvikling mod selvstændighed. Du kan læse mere om vores værdier og mål her.
Mød dine nye kolleger
På Godset får du 7 erfarne kolleger. Mange af os har været på Godset en del år, for vi værner rigtig meget om stedet og ikke mindst det gode faglige og åbne fællesskab, som vi har opbygget i årenes løb.
Som pædagog vil du både blive tilknyttet Godset samtidig med, at du er en fast del af en folkeskole i lokalområdet.

På Klub Godset…
… er du først og fremmest ansvarlig for – i dagligt samarbejde med børn – at passe og pleje vores 20 kaniner. Men du kommer generelt til at få en alsidig hverdag og nogle utroligt sjove og forskellige vagter, hvor du:

  • støtter op om en masse sjove aktiviteter, fra ludospil til bagekonkurrencer – her er også plads til, at du kan kickstarte nye aktiviteter
  • indgår aktivt i børnenes og de unges dagligdag, hvor du håndterer udfordringer og er deres sparringspartner til at løse konflikter
  • har et særligt fokus på udendørsaktiviteter – fx snobrød eller udendørs kaninspring
  • faciliterer og planlægger aktiviteter ud af huset – fx ture til Bakken eller en koloni til Lalandia.
I teamet arbejder vi med en årsnorm – dvs. at du vil selv være med til at planlægge, hvilke aktiviteter vi skal lave på Godset, og derudover kender du altid din vagtplan året frem.

I skolen…

  • deltager du aktivt i undervisningen for 4. klasse og støtter op om lærerens arbejde
  • bidrager du med at fremme elevernes trivsel og læring
  • er du med til at sikre et godt og trygt miljø for eleverne i pauserne.
Pædagog, der hviler i sin faglighed
Vi forestiller os, at du har en åben og positiv tilgang til arbejdet med børn og unge, uanset deres baggrund. Som person er du robust og empatisk, og du er god til at læse og navigere i mange forskellige behov. Derudover gør det slet ikke noget, hvis du har en god portion humor.
Samtidig ser vi gerne, at du:

  • er uddannet inden for det pædagogiske felt
  • kan se dig selv i et job med skæve arbejdstider – både aften, weekend og nogle gange under almindelige ferier
  • hviler så meget i din faglighed, at du kan stå fast, også når nogle af børnene udfordrer din autoritet.
Vil du være en del af Godset?
Hvis du har spørgsmål, eller gerne vil høre flere gode grunde til, at du skal søge stillingen, så kan du kontakte leder Michala Johansen på 4022 7884 eller micj@greve.dk. Aftal gerne et besøg og en rundvisning.
Send din ansøgning til os via linket. Vi inviterer løbende til samtale, så søg allerede i dag.

Generelle vilkår:
Vi indhenter børne- og straffeattest. Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Vi lægger vægt på at du har et gyldigt kørekort.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Klub Godset – her samler vi på stjerner.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Klub Godset, Godsvej, 2670 Greve

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5932691

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet