Miljømedarbejder til spildevand og klimatilpasning i Greve Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Greve Kommune udvikler sig og der er travlhed i miljøteamet - derfor har vi brug for dig, som har erfaring eller interesse indenfor spildevandsområdet, til at hjælpe med opgaverne. Vi kan tilbyde et spændende arbejde og en god arbejdsplads. Så har du interessen, kompetencerne, og brænder du for opgaverne inden for området, så håber vi, at du søger stillingen som spildevandsmedarbejder.

Du vil få et job med stor variation i dine daglige opgaver. Team Miljø varetager tilsyn- og myndighedsopgaver i samarbejde med resten af Center for Teknik og Miljø.

Dine opgaver

  • Sagsbehandling af spildevandstilladelser – udledning, nedsivning, tilslutning.
  • Deltage i projekter om og planlægning af spildevandshåndtering og regnvandshåndtering ved bl.a. byudviklingsprojekter i samarbejde med kommunens bygge- og planafdeling.
  • Opspore og udbedre fejltilslutninger af spilde- og regnvand i samarbejde med KLAR Forsyning.
  • Vejledning af grundejere og bygherrer i ansøgning af spildevandstilladelser.
  • Indgå i den daglige drift af opgaver og ansvar i miljøteamet, fx i form af besvarelse af borgerhenvendelser.
Du har
  • En relevant naturvidenskabelig uddannelse, fx. ingeniør, biolog, miljøteknolog, cand.scient, cand.techn.soc eller lign.
  • Erfaring med offentlig forvaltning og myndighedsrollen på spildevandsområdet.
  • Kompetencerne til at gennemskue spildevandstekniske udredninger og forstå konsekvensen af dem.
  • Lyst og evner til at indgå i samarbejde med kolleger og forsyningsselskab i projekterne.
  • Evnen til at arbejde selvstændigt og struktureret, men er samtidig en holdspiller.
  • Initiativ, gå-på-mod samt et godt humør.
  • Kan kommunikere klart og let forståeligt på dansk – både skriftligt og mundtligt.
  • Kan navigere i et politisk styret system.
Team Miljø udgør den ene halvdel af Enheden Byg og Miljø, som er en del af Center for Teknik og Miljø, der består af i alt fire enheder, som dækker alle kommunens opgaver på det tekniske område.

Ansættelsen er en fuldtidsstilling på 37 timer/uge med flextid. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Vi har så vidt mulig mødefri om fredagen, hvor du har mulighed for at arbejde hjemme.

Du kan finde oplysninger om Greve Kommune på www.greve.dk

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte miljømedarbejder Selma Sehic Cehajic eller Tommy Koefoed på telefon 4397 9249 eller 3066 3012.

Ansøgningsfrist: Torsdag den 18. april 2024

Vi forventer at afholde samtaler mandag den 22. april og onsdag den 24. april.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Center for Teknik og Miljø, Rådhusholmen , 2670 Greve

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6020610

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet