Miljømedarbejder til Greve Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Der sker meget i Greve Kommune, og det smitter af på miljø- og naturområdet. Vi søger derfor en erfaren miljømedarbejder.

Vi har det godt sammen i miljøgruppen. Samarbejdet er kendetegnet ved, at vi hjælper og støtter hinanden og er gode til at spørge og byde ind ift. sagerne. Vi har opdelt opgaverne i forskellige faglige teams, og vi indgår alle i flere teams, hvor vi sparrer indbyrdes med hinanden. Vi har normalt både en primær og en sekundær sagsbehandler på hver opgavetype. I stillingen tilbyder vi mange spændende opgaver; primært i virksomhedsteamet.

Dine arbejdsopgaver:

  • Bygge- og anlægsaffald
  • Virksomhedstilsyn
  • Diverse miljøklager (virksomheder, røg-, støj- og møgklager mv)
  • I mindre omfang: Bidrage til tilsyn på landbrugsområdet (erhvervsmæssigt dyrehold, hobby landbrug, tilladelser efter §16 a og b mv.)
Dine konkrete arbejdsopgaver vil blive fastlagt i samarbejde med de øvrige medarbejdere i teamet. Har du andre interesser inden for miljøsagsbehandling, er der mulighed for at inddrage det ift. de opgaver, du kommer til at løse.

Hvem er du:
  • Du har en faglig relevant uddannelse (biolog, cand.scient. el. lign)
  • Du har erfaring indenfor et eller flere af sagsbehandlingsområderne på miljøområdet
  • Du kan yde en god service overfor alt fra store virksomheder til den enkelte borger
  • Du er udpræget teamplayer og er indstillet på at hjælpe og inspirere dine kollegaer med den faglighed, du kan byde ind med også på tværs af de forskellige teams
  • Du kan arbejde struktureret både med hensyn til prioritering af tid og de opgaver, der er i teamet
  • Du kan kommunikere klart i både tale og på skrift
  • Du har lyst til at arbejde i en politisk ledet organisation
Team Natur og Miljø udgør den ene halvdel af Enheden for Byg og Miljø, som igen er en del af Center for Teknik og Miljø. Center for Teknik og Miljø består af i alt fire enheder, som dækker alle kommunens opgaver på det tekniske område.

Vi er ti medarbejdere i Team Natur og Miljø, hvoraf otte varetager alle tilsyn-, myndigheds- og planopgaver på miljøområdet og to arbejder på klimaområdet.

Ansættelsen er en fuldtidsstilling på 37 timer/uge med flextid og mulighed for 1-2 hjemmearbejdsdage om ugen. Vi har en god kantine og en aktiv personaleforening. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Vi har så vidt mulig fredag som fast hjemmearbejdsdag.

Du kan finde oplysninger om Greve Kommune på www.greve.dk

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte miljømedarbejder Selma Sehic Cehajic på telefon 4397 9249.



Ansøgningsfrist: Ansøgningsfristen er den 11. februar 2024. Vi forventer at holde samtaler tirsdag den 20. februar.

Forventet ansættelsestidspunkt er pr. 1. april 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center for Teknik og Miljø, Rådhusholmen, 2670 Greve

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976023

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet