BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Matematiklærer med stærke relationskompetencer - lærer til Herstedlund skole
Brænder du for at udvikle eleverne i indskolingens matematiske og naturfaglige nysgerrighed - så mangler vi en dygtig lærer!
Lærer til Herstedlund Skole
Region Hovedstaden
Albertslund
Vi har fået ’vokseværk’, så vi leder efter en ny kollega med høje ambitioner på elevernes vegne.
Til indskolingen leder vi efter en ny kollega med en stærk profil i primært matematik og natur/teknologi. I matematik har vi særligt fokus på den undersøgende tilgang og matematisk kompetence tænkning. Alle elever og lærere har fået en Chromebook stillet til rådighed. Vores nye kollega kan understøtte og udvikle elevernes brug af de digitale værktøjer i fagene.
Herstedlund Skole er en skole med 560 elever og omkring 70 ansatte. Lærernes og pædagogernes arbejde er i overvejende grad organiseret årgangsvis. Det vil sige, at årgangens børn er fælles børn.
Vores elevsammensætning er mangfoldig – det er personalet også. Du får gode kollegaer, som ikke bare er fagligt dygtige, men også utrolig rare og hjælpsomme i hverdagen. Du kommer til at arbejde tæt sammen med årgangens øvrige lærere og pædagoger samt skolens ledelse.
I vores hverdag vægter vi at være inkluderende, anerkendende og ligestiller trivsel og læring. Vi arbejder ud fra Albertslund kommunes skolepolitik – Folkeskole i Fællesskab. Det er vores styringsredskab til at støtte børnene i deres skolegang.
Vi er meget stolte af vores arbejde! Vi ved, at vi er med til at udvikle og danne skolens mangfoldige børnegruppe og give dem de bedste muligheder for at få en god skolegang og med tiden en ungdomsuddannelse, der passer lige netop til dem.
På Herstedlund skole har vi iværksat et skoleudviklingsprogram med fokus på elevernes faglige og sociale udvikling og trivsel, hvor vi hvert år har kompetenceudvikling for lærere og pædagoger i fællesskab. Vi har et stort fokus på faglighed og co-teaching er et af de greb, som vi kommer til at lægge stor vægt på.
Overskrifterne og undervisningskompetencerne er:
3. årgang
· Matematik
· Natur/teknologi
· Musik – stort ønske – intet krav
· Idræt og svømning – vil vi være glade for – intet krav
· Lyst til primært at arbejde med 1. – 6. klasse
Vores nye kollegaer har en robust personlighed, en anerkendende tilgang til at arbejde på en skole samt stærke relationskompetencer. Vi forventer, at du indgår i et forpligtende teamsamarbejde på årgangen. Du skal være udadvendt og have en god portion humoristisk sans.
Vi tilbyder
· En faglig og udviklingsorienteret skole med nærværende og dygtige kolleger
· En arbejdsplads med højt til loftet og en ligefrem omgangstone
· En høj grad af uddelegering af ansvar
· Udviklende teamsamarbejde
· Danmarks bedste forberedelsesfaciliteter
· En meningsfyldt arbejdsdag med lærelystne børn og unge
· En positiv og engageret skolebestyrelse
Skolens kerneopgave er at skabe læring og trivsel hos skolens elever.
Skolens værdigrundlag:
· Vi vil distriktets børn - I vælger os
· Du opnår dine mål - og du får din rette uddannelse
· Vi har de dygtigste medarbejdere til at hjælpe dig
· Alle er en del af fællesskabet - alle bidrager til fællesskabet
Som arbejdsplads er vi kendetegnet ved, at vi er sammen om at skabe den bedste folkeskole, og vi vægter trivsel højt, både for elever og ansatte.
Vi er en skole, hvor teamsamarbejdet vægtes meget højt. Vi lægger stor vægt på respektfuld kommunikation. Ordentlighed er et nøgleord for os.
Du kan læse mere om Herstedlund skole på: http://herstedlundskole.dk
Vil du vide mere
Kontakt skoleleder Søren Hald på telefon 43687150. Du er også velkommen til at besøge skolen, inden du sender din ansøgning.
Løn- og ansættelsesforhold
Sker efter gældende overenskomst og Albertslund Kommunes personalepolitik.
Albertslund Kommune indhenter børneattest på ansatte, der som led i ansættelsen har direkte kontakt med børn under 15 år.
Stillingerne er fuldtidsstillinger på 37 timer pr. uge.
Tiltrædelse pr. 1. august 2023.
Ansøgningsfristen er senest 30. juli 2023 kl. 12.00, men gerne tidligere.
Der afholdes ansættelsessamtaler 31. juli 2023.
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
I Albertslund Kommune er højt til loftet, langt mellem væggene – og plads til det skæve. Vi har gensidig initiativpligt. Gennem forpligtende dialog skaber vi i fællesskab gode og
fleksible rammer for arbejdet i skolen – hele tiden med kerneopgaven i centrum.
I Albertslund Kommune er vi ambitiøse på alle børns vegne. Vi lægger vægt på, at børnene trives i fællesskaber. Derfor prioriterer vi læring, fordybelse og dannelse højt – sammen med udvikling af de sociale kompetencer.
I Albertslund Kommune skal alle børn have mulighed for at udfolde deres personlige
kompetencer – og udleve deres passion. De voksne opmuntrer børnene og de unge til at forfølge deres mål – også de mest ambitiøse. Børnenes læring og udvikling foregår både inden for og uden for institutionernes mure. I naturen. Sammen med andre.
Velkommen til Albertslund – byen for børnene, det grønne og fællesskabet!
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c47640ee)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Greve Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Herstedlund Skole, Nordmarks Alle, 2620 Albertslund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=c47640ee&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5861169