BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du interesseret i at arbejde med Premium bilmærker som Porsche, Mercedes, BMW, Audi mv.? Har du erfaring med leasing på forholdsmæssig afgift? Så er du måske vores nye Leasingkonsulent!
Hvad indebærer jobbet?
Dit primære arbejdsområde er salg af flex- og splitleasingaftaler, til nye og eksisterende kunder private som erhverv. Du vil gennemføre salgsprocessen fra A til Å, fra identifikation af kundeemner, behovsafdækning, afgiftsberegning, tilbudsgivning samt rådgivning omkring leasingprodukter, ordrelukning og køb af bestillingsbiler fra udlandet.
Om dig?
Du har erfaring med leasing af brugte biler på forholdsmæssig afgift, fra tilsvarende stilling. Du går aldrig på kompromis og sætter en stor ære i at levere en uovertruffen kundeoplevelse. Du kan arbejde selvstændigt, planlægge og overholde aftaler. Har et positivt mindset, professionel fremtoning, er god til kundekontakt og trives med at opsøge og opbygge din egen kundeportefølje.
Vi forventer at du er mødestabil. Har dokumenteret erfaring med beregning af registreringsafgift og flexleasing af brugte biler. Behersker dansk i tale og skrift, samt kan kommunikere professionelt på engelsk eller tysk.
Hvem er CITO Car Lease?
CITO har siden 2011 importeret Premium biler, der leases til private og erhverv. Vi tilbyder en tryg kundeoplevelse ved at rådgive, vejlede og tilrettelægge den bedste løsning for kunden. CITO drives fra vores 1.200kvm showroom, som er beliggende på adressen Ventrupparken 20, 2670 Greve.
Vi er specialister i leasing og er kendt for den gode kundeoplevelse og rådgivning. Vores ambition er at udbrede kendskabsgraden til vores værdier og udvide vores portefølje.
Vi tilbyder
- Engagerede kolleger med fokus på samarbejde og trivsel.
- Et spændende afvekslende job med mange forskellige opgaver.
- Stor indflydelse på din dagligdag, dine opgaver og løsningen heraf.
- En stabil og velfunderet arbejdsplads med højt til loftet.
Vi tilbyder en lønpakke, der matcher dine kvalifikationer og præstationer, attraktiv bilordning, samt pensionsordning og ikke mindst sundhedssikring.
Ansøgning
Er du interesseret i jobbet, så send din skriftlige ansøgning og dit CV via funktionen "søg stillingen". Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Jacob Gejl Pedersen på jgp@citocarlease.dk.
Samtaler vil blive afholdt løbende. Vi forventer jobstart senest pr d. 1. Maj 2024.
Vi ser frem til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Greve Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
CITO Car Lease A/S, Ventrupparken, 20A, 2670 Greve
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6007361