Konsulent til økonomisk styring af skoleområdet i Greve Kommune

Profilbillede
dato

Greve Kommune søger en konsulent, der kan understøtte den økonomiske styring af skolerne. En spændende stilling for dig der synes, at god økonomistyring er en forudsætning for, at vi i fællesskab lykkedes med at indfri de politiske visioner på skoleområdet i Greve Kommune.

Greve Kommune har et godt politisk klima med politiske drøftelser i en ordentlig tone. Byrådsperioden er godt i gang, og Byrådet træffer langsigtede og nødvendige beslutninger for at sikre udviklingen af Greve Kommune.

På skoleområdet er en række udviklingstiltag igangsat, der skal sikre et solidt økonomisk fundament for kommunens skoler. Det forudsætter god økonomistyring og korrekt budgetlægning. Derfor opnormerer vi med en ekstra økonomikonsulent på skoleområdet.

Det bliver din opgave at understøtte den økonomiske styring af skolerne og indgå i udviklingsarbejdet på skoleområdet i samarbejde med Budgetteamets anden økonomikonsulent på området. Aktuelt analyseres budgetlægningen på almenområdet og på specialundervisningsområdet. Det kan betyde, at en ny ressourcetildelingsmodel skal udformes og implementeres.

Til den opgave har vi brug for en konsulent med gode samarbejdsevner, da god økonomistyring forudsætter, at man er i tæt dialog med resten organisationen. Vi ser gerne, at du har erfaring med kommunaløkonomi og arbejdet i en politisk styret organisation.

Stillingen er placeret i Budgetteamet i den centrale økonomienhed. Budgetteamet består af 15 kompetente økonomikonsulenter. Heraf betjener de ni kommunens fem fagcentre og to stabscentre med bl.a. budgetlægning, takstberegning, budget- og aktivitetsopfølgning, mens de øvrige seks varetager centrale funktioner som fx koordinering af budgetprocessen, budgetopfølgninger, befolkningsprognosen og indtægtsbudgettering.

Opgaver
Stillingen kræver, at du kan træde ind i udviklingsarbejdet på skoleområdet med en økonomisk faglighed. Ud over arbejdet med en ny ressourcetildelingsmodel vil dit udviklingsarbejde også være relateret til takster og mellemkommunal afregning. Det er ikke en forudsætning, at du har kendskab til økonomien på skoleområdet, men i så fald skal du have mod på at lære nyt.

Ud over udviklingsarbejdet vil dine opgaver bestå i at understøtte den økonomiske styring af skolerne i forbindelse med budgetproces og budgetopfølgning mv. Vi arbejder løbende med at digitalisere og forenkle arbejdsgange i tæt samarbejde internt i Budgetteamet samt i Center for Økonomi og HR som helhed. Du vil derfor kunne få indflydelse på din egne arbejdsgange og metoder.

Faglige kompetencer
Vi forestiller os at:

  • Du har en relevant uddannelse og erfaring ift. kommunaløkonomi
  • Du er kompetent ift. at skive notater, analyser og politiske sagsfremstillinger
  • Du kan skabe overblik og struktur i store talmængder og kan forholde dig analytisk til disse
  • Du har kendskab til økonomisystemet KMD OPUS, Office 365 og er superbruger i Excel
Personlige kompetencer
Vi forestiller os at:

  • Du kan navigere i forskellige niveauer – hvor du både understøtter, sparrer og kontrollerer
  • Du er god til at skabe relationer og indgå i et professionelt fagligt og tillidsfuldt samarbejdsrum
  • Du er ambitiøs på egne vegne, på centerets og på vegne af Greve Kommune
  • Du arbejder selvstændigt og forstår at prioritere dine opgaver
  • Du er ansvarsbevidst og følger dine opgaver helt til dørs
Vi tilbyder
Stillingen er placeret i Greve Kommunes Center for Økonomi & HR (CØH), der understøtter Byrådet og organisationen i både den overordnede og den detaljerede styring af kommunens økonomi og HR-opgaver. Centret består af godt 50 medarbejdere.

Stillingen er placeret i Budgetteamet, der består af 15 konsulenter med et højt fagligt niveau. Vi holder til i lyse lokaler på Greve Rådhus få minutters gang fra Greve Station og tæt på motorvej. Vi har en humoristisk og uformel omgangstone og har øje for hinanden, både fagligt og personligt.

Der er stor fleksibilitet i opgaveløsningen, og der er mulighed for to ugentlige hjemmearbejdsdage, hvoraf fredag er den ene. Der er desuden kantine og personaleforening.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen (fuld tid), og til besættelse hurtigst muligt. Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den relevante faglige organisation.

Er du interesseret?
Vi glæder os til at høre fra dig. Der afholdes første samtale i uge 20 og anden samtale i uge 21. Efter aftale med dig indhenter vi referencer.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Budgetchef Steffen Mølgaard Jensen på 2045 7531. Du kan læse mere om Greve Kommune på www.greve.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Greve Rådhus, Rådhusholmen, 2670 Greve

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6032104

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet