IT-supporter med fokus på service og teknisk problemløsning.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Greve Kommune søger en engageret IT-supporter til Center for Sundhed & Pleje. Vi søger en dedikeret medarbejder, der formår at kombinere erfaring med en serviceminded tilgang over for både kollegaer i teamet og slutbrugerne.

Din rolle
I rollen som IT-supporter vil du indtage en nøglerolle med ansvar for at sikre, at centrets omkring 700 brugere oplever en dagligdag præget af en effektiv, velfungerende og problemfri IT-oplevelse. Din opgave strækker sig fra håndtering af brugeroprettelser og sagshåndtering til aktiv deltagelse i systemadministration og fejlfinding på både lokale og fjernarbejdspladser.

Din proaktive tilgang inkluderer lysten til at engagere dig i IT-relaterede projekter samt deltage i systemadministration. Du er desuden villig til at indgå i processer, der optimerer arbejdsgange, og formidle teknisk information i forbindelse med implementeringen af nye apps, systemer og lignende. Dette kræver en evne til at fungere som bindeled mellem teknisk komplekse opgaver og brugeroplevelsen for at sikre en gnidningsfri integration af nye teknologiske løsninger.

Opgaver som IT-supporter
Opgaverne er varieret og kræver en profil, der kan og vil lidt af hvert;

  • Brugeroprettelse og vedligeholdelse af brugere.
  • Håndtering af slutbrugerhenvendelser på både 1. og 2. level support med overholdelse af SLA.
  • Udarbejdelse af brugervenlige vejledninger.
  • Lokal og remote fejlfinding på pc'ere.
  • Tilstedeværelse i centerets driftsenheder for at sikre tryghed og synlighed.
  • Ansvar for indkøb og overblik over udleveret IT-udstyr.
  • Udrulning og test af images & software via Mobil Device Management (MDM).
  • Enhedsstyring af mobilt IT-udstyr og SIM-kort.
  • Samarbejde og sparring med eksterne leverandører.
  • Deltagelse i tværgående arbejdsgrupper og IT-projekter.
Vi vægter, at du har:

  • Uddannelse inden for IT-support eller tilsvarende dokumenteret baggrund.
  • Praktisk erfaring med IT-support.
  • Erfaring med teknisk problemløsning på mobiltelefoner, tablets og computere.
  • Solidt kendskab til MDM-systemer.
  • Erfaring med Microsoft 365, SharePoint, Outlook og Teams.
  • Kendskab til netværk og webredigering er en fordel.
  • Gyldigt kørekort.
Som person forventer vi at:
Du motiveres af kontakt med mange mennesker i løbet af en dag.

Herudover kan du genkende dig selv i følgende:

  • Veludviklet servicegen og evne til at bevare roen og så selvom hverdagen tager en uventet drejning.
  • Struktureret, ordenssans og evne til at håndtere flere opgaver samtidig.
  • Engageret, løsningsorienteret og motiveret af at løse IT-problemer.
  • Selvstændig, men også en teamplayer med gode kommunikationsevner.
  • Omstillingsparat, positiv, stabil og udadvendt.
  • Humoristisk og bidrager til en positiv arbejdsatmosfære.
Ansættelsesforhold
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Forventet tiltrædelse er den 1. april 2024.

Ansættelse sker med udgangspunkt i relevant overenskomst.
I forbindelse med ansættelse vil du blive bedt om at fremsende uddannelsesbevis og referencer samt fremvise straffeattest.

Dit arbejdssted vil være Greve Rådhus, Rådhusholmen 10, 2670 Greve.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fagkoordinator for sekretariatet, Susanne Hass, på mail has@greve.dk eller på telefon 4397 9548.

Ansøgningsprocedure
Send din motiverede ansøgning, CV og andre relevante dokumenter via vores online rekrutteringssystem.

Ansøgningsfrist er den 5. februar 2024. Ansættelsessamtaler holdes den 12. februar 2024.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center for Sundhed og Pleje, Rådhusholmen, 2670 Greve

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976389

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet