Der er stort fokus på brugen og udviklingen af IT-understøttende læring og AI
Vi har derfor brug for dig i Center for Dagtilbud & Skoler. Du skal med din faglige indsigt i sammenhængen mellem IT, didaktik og pædagogik være fanebæreren for den videre udvikling og styring af området.
Du bliver ansat i Center for Dagtilbud & Skoler. Centeret er et af kommunens fagcentre, og vi har ansvaret for drift og udvikling af kommunens dagtilbud, skoler og klubber.
Hvad kan du – hvad vil vi?
Du skal være dygtig til pædagogisk og didaktisk udvikling og sparring. Opgaverne vil spænde over forskellige indsatser, og dine kommende kollegaer glæder sig til at blive mødt af din viden, nysgerrighed og gode evner, samtidig med, at du formår at understøtte andres udvikling og færdigheder.
I din ansøgning må du gerne give konkrete eksempler på, hvordan:
- Du bruger din faglighed i samarbejdet med lærere, pædagoger, medhjælpere og ledere.
- Du har stået i spidsen for udvikling og projektledelse med fokus på IT-didaktik og pædagogik.
- Du aktivt og selvstændigt vurderer, hvad du skal gøre i en kritisk situation.
- Du har arbejdet med IT-systemlandskaber, Aula, Google Workspace og digitale læremidler.
- Du holder dig fagligt opdateret og fx følger med i udviklingen af AI teknologi.
- Du har arbejdet med IT-sikkerhed og risikovurderinger.
Vi anser det som væsentligt for kvaliteten i vores opgaveløsning, at vores konsulenter har erfaring fra praksis. For denne stilling vil det være oplagt med erfaring fra en folkeskole.
Ud over opgaveløsningen er det en forventning, at du bidrager til det sociale liv i centret. Vores trivsel er høj, og alle har en andel heri.
Center for Dagtilbud & Skoler
Center for Dagtilbud & Skoler er et spændende sted at arbejde, med højt til loftet, høj kadence i opgaveløsningen og høje faglige krav. Vi har godt humør, gode kolleger og lægger vægt på sociale relationer.
Det praktiske
Ansættelsen er på fuld tid, og sker efter gældende overenskomst. Forventet tiltrædelse er pr. 1. maj 2025.
Der afsættes tid til to ansættelsesrunder. Første runde forventes at være onsdag den 26. marts, og anden runde fredag den 28. marts.
Ansøgningsfrist
Søndag den 23. marts 2025.
Spørgsmål til stillingen?
Kontakt souschef Mette Harder på 40 31 05 85.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Greve Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Center for Dagtilbud og Skoler, Rådhusholmen, 2670 Greve
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/00d724c7-8163-4dbb-9516-b3042bdbcd3e