Hjemmeplejen Hundige Nord: Genopslag - Leder til Greve Familiecenter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Leder til Greve Familiecenter

Har du mod, lyst og evner til at lede et veldrevet familiecenter med højt fagligt niveau, og kan du tage ansvaret for den faglige retning, udvikling, personale og budget? Så søg stillingen som leder af Greve Kommunes Familiecenter.

Vi er meget stolte af vores Familiecenter i Greve Kommune. Vi er et fagligt ambitiøst familiecenter som i mere end 30 år har arbejdet forebyggende med familieterapi. Vi er 9 familieterapeuter og en administrativ medarbejder foruden vores nye leder.

Vores overordnede referenceramme er: Relationsarbejde i en systemisk narrativ forståelse. Vi har i mange år arbejdet med familieterapi med hele familien, og vores fokus er altid på familiens ønsker for forandring, samt inddragelse af familiens netværk. Vi udvikler og kvalificerer vores tilbud, både i forhold til familierne og i forhold til relevante gruppeforløb.

Forventninger og forhåbninger

Vi forventer at du er en tydelig leder, der både kan give medarbejderne plads, men som også kan træffe beslutninger og give faglig sparring. Ledelsesmæssigt ser vi gerne, at du som vores nye leder har fokus på personlig og faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø. Vi forventer også, at du er strategisk tænkende og kan bidrage aktivt til at sikre sammenhæng i den forebyggende indsats, både internt, på tværs af kommunen og på det familieterapeutiske område.

Greve Familiecenter er en del af Center for Børn & Familier og det er en væsentlig opgave for vores nye leder at understøtte, at vi er en aktiv del af det samlede børneområde – herunder samarbejdet med dagtilbuds- og skoleområdet, men også det voksensociale område. Forventningerne er dermed også, at du arbejder for at sikre hjælp, støtte, kvalificerede tilbud og foranstaltninger i nært samarbejde med Familierådgivningen, som varetager myndighedsopgaven.

Som ny leder vil du vil blive en del af Center for Børn & Families gode, humoristiske og ambitiøse ledergruppe. Vores forventning er, at du deltager proaktivt i udviklingen af centeret som helhed. Det er vigtigt, at du vil påtage dig at få bragt din og dit områdes faglige tilgang i spil.

Din profil:

  • Du er uddannet familieterapeut, psykolog eller lignende
  • Du har erfaring fra familiebehandlingsområdet
  • Du har erfaring med ledelse – eller talent for det og mod på det.
Vi lægger vægt på at du:

  • Sætter en ære i at børn, unge og deres forældre får en god oplevelse
  • Lytter og kommunikerer – kommunikerer og lytter
  • Leder med empati, indsigt, udsyn og integritet
  • Kan strukturere og lykkes med det store overblik
  • Holder dig opdateret med den nyeste viden, praksis og digitale udvikling
  • Kan skabe tydelighed, tryghed og retning
  • Har et skarpt fokus på at fagligheden er i top
Vi har lokaler til vores rådighed i Greve Videnscenter, som også huser PPR, Greve Rusmiddelcenter, den Kommunale Sundhedstjeneste, Bugtskolen, der er en specialskole, og meget andet.

Om Greve Familiecenter

Greve Familiecenter er et tilbud til familier med børn mellem 0 og 18 år. Tilbuddet henvender sig til familier, som ønsker hjælp til det der er problematisk i deres familie. Det er gratis for borgere i Greve Kommune at benytte Greve Familiecenter. Se mere om os her: Greve Familiecenter | Greve Kommune

Vi har nogle gode lokaler til vores rådighed i Greve Videnscenter, som også huser Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Greve Rusmiddelcenter, den Kommunale Sundhedstjeneste, en Specialskole – Bugtskolen og meget andet.

Vilkår og proces

Stillingen ønsker vi besat pr. 1. november 2023. Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Første samtale afholdes onsdag den 21. september og anden samtale afholdes tirsdag den 27. september. De ansøgere, der går videre til anden samtale, vil gennemgå personlighedstest hos Rosenbecks mellem første og anden samtale.

Ansøgningsfrist: Onsdag den 13. september 2023

Kontakt centerchef for Børn & Familier Peter Rymann på tlf. 20546476 eller pry@greve.dk – uanset om du gerne bare vil hilse på eller om du har spørgsmål til stillingen. Rekrutteringsprocessen varetages i samarbejde med Rosenbecks. Derfor kan du ligeledes høre mere om stillingen hos Vibeke Rosenbeck på tlf. 31484740 eller vibeke@rosenbecks.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hjemmeplejen Hundige Nord, Frydenhøj Alle 100, 2670 Greve

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1169&ProjectId=146676&DepartmentId=18979&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5895952

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet