BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Havana er en klub i rivende udvikling og arbejder med en udvidelse for at følge Greve kommunens behov for fritids- og klubtilbud til kommunens børn og unge.
Klubben er delt op i en SFO del (MINI) og en klubdel, og vi varetager pt. 85 børn og unges fritids- og ungdomsliv.
KLUB MINI
Klub Mini er et tilbud til børn i alderen 6 – 9 år. I denne gruppe arbejdes der især med at styrke barnets sociale færdigheder. Vi ønsker, at barnet får en bedre forståelse af sig selv og dets omgivelser i hverdagen. Vi ønsker, at børnene bliver så selvhjulpne som muligt i Havana og i dets videre liv.
Vi er tilknyttet understøttende undervisning (USU), hvor vi i samarbejde med vores primære samarbejdspartner (skole) varetager den understøttende undervisning for en udvalgt børnegruppe. Du vil blive tilknyttet en skole, hvor du er en del af vores understøttende undervisning.
KLUB
Klubdelen er for de 10 – 18 årige (23 årige). Her tilbydes en hverdag med variabel struktur efter behov, hvor medlemmerne efter endt skolegang mødes af velforberedt og imødekommende pædagogisk personale, som vil støtte og guide dem i at vælge aktiviteter, der opfylder deres behov efter en lang skoledag. Klubdelen bærer præg af, at vi er et fritidstilbud og et frirum for de unge, hvor medlemmerne har indflydelse på hverdagens aktiviteter. I klubdelen tilbydes der 3-4 aftenklubber (mandag), tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 17.00 – 21.00.
OM DIG
Du er en energisk person, der trives med et dynamisk miljø med gang i den, og du har lyst til at gøre en stor forskel for børn og unge. På det personlige plan skal du være en tydelig voksen, der kan agere som rollemodel. Det forventes, at du er en god lytter, er nærværende og udadvendt, initiativrig og med blik for at udvikle og kvalificere vores pædagogiske praksis. Du skal være indstillet på, at arbejdet primær foregår i eftermiddags- og aftentimerne.
Derudover er det en forudsætning, at:
- Du har kørekort – vi har 3 minibusser, som vi elsker at køre i. Vi henter børn på skole og kører børn hjem.
- Du har kendskab til autisme og ADHD pædagogik, da det er vores primære målgruppe.
- Du skal arbejde 1 aften om ugen i vores hyggelige aftenklub.
- Du skal deltage i svømmehalsture, udeliv og andre fysiske aktiviteter mm.
- Vi er med, hvor børnene er.
- Kan deltage i koloniture.
- Du bliver tilknyttet klubdrengene, hvor du skal lave aktiviteter – ude og inde.
- Praktiske opgaver må påregnes.
Arbejdstiden er mellem kl. 10.00 – 21.00. Se hjemmeside for vores åbningstider.
Arbejdstiden ligger inden for dette tidsrum.
OM OS:
Vi er 12 dedikerede medarbejdere med forskellige baggrunde, hvis omdrejningspunkt er 85 skønne børn og unge med særlige behov. Diagnoserne i børne-/ungegruppen er forskellige, men hovedsageligt autisme og ADHD. Alt dette er med til at gøre Havana til en fleksibel og foranderlig arbejdsplads med et godt kollegialt fællesskab, hvor teamsamarbejde og faglighed er i fokus. Vi arbejder med at kvalificere vores pædagogiske arbejde og tilgange til den aktuelle børnegruppe. Dette gør vi løbende gennem kompetencegivende kurser, videreuddannelse mv.
ØVRIGE OPLYSNINGER:
Stillingen er på 32 timer ugentlig. Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til relevant overenskomst (BUPL). Der vil i forbindelse med ansættelse blive indhentet børne- og straffeattest.
Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte leder Conni Bergendorff på telefon 43 97 35 52. Du kan læse om os på Greve kommunes hjemmeside – www.havana.greve.dk.
Ansøgningsfrist er den 25. januar 2024. Vi afholder løbende samtaler.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Greve Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(32-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Klub Havana, Birkelyparken, 2670 Greve
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5970840