Greve Svømmehal - kommunens idrætsflagskib

Profilbillede
dato

Da Greve blev etableret som en selvstændig kommune i 1970, stod borgmester Jørn Bach overfor en stor udfordring. Greve manglede i den grad faciliteter, og der var ikke kun skoler og daginstitutioner på tegnebrættet, men også fritidsmuligheder til de mange tilflyttede børnefamilier stod øverst på ønskelisten. En af løsningerne skulle være idrætten, og her ville han bestemt ikke nøjes - Greve Kommune skulle være det dynamiske sted hvor idrætten blomstrede, og de skulle være Danmarks idrætskommune nr. 1. Det satte for alvor gang i byggeriet og den nye idrætsarkitektur blomstrede i greve som aldrig før. Men det største og mest prestigefyldte idrætsbyggeri var Greve Svømmehal, som blev stod færdigbygget den 4. februar 1978. 

Samlingspunkt for byens borgere

Atypisk for sin tid blev Greve Svømmehal bygget som en 21 meter høj pyramide, og pyramiden gemte på faciliteter for både børn og voksne i alle aldre. Der er både børnebassiner for de allermindste, og baner til de motionslystne. Derudover er der vipper til vovehalsene - både 1-meter vippe, 3-meter vippe et 5-meter tårn, 7,5-meter tårn og en 10-meter vippe. 

Greve Svømmehal 1977. Svømmehallen indefra

Og det var netop de mange aktiviteter for hele familien, der trak byens borgere til Greve Svømmehal i 1978. Byen blev hurtigt et samlingspunkt for byens borgere. Svømmesporten blomstrede også, der blev oprettet flere svømmeklubber, og der blev afholdt flere svømmestævner i pyramidens banebassin. 


Men det var ikke kun svømmesporten der blomstrede i klordampene i Greve Svømmehal. Svømmehallen rummede nemlig mange mødelokaler og fællesrum, som blandt andet blev brugt til kunstudstillinger. 

Den populære svømmehal i Greve begyndte med tiden at få sine slidstegn, og i 2011 genåbnede svømmehallen efter en gennemgribende renovering. I dag står pyramiden stadig i Greve, med de samme gode faciliteter, og de samme mulighed for god motion og et sus i maven. 

Kilde: arkiv.dk