Forretningsprojektleder med politisk og strategisk forståelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at gennemføre én af de største strukturelle ændringer indenfor skatteforvaltningen, når vi skal implementere fremtidens afregning af moms? I så fald er det dig vi søger til denne samfundsrelevante opgave!

I Skattestyrelsen søger vi til en nyoprettet stilling, en ambitiøs, og ikke mindst faglig dygtig generalist, med en skarp pen, til at varetage rollen som forretningsprojektleder. Som vores nye kollega skal du gennem de næste år medvirke til at opbygge og efterfølgende styre et stort udviklingsprojekt på tværs af skatteforvaltningen og andre ministerier sikkert i mål.

Det er derfor afgørende, at du har lyst til at sætte dig i momsområdet og indgå som en del af projektgruppen, forankret i proceskontoret for Moms og lønsum.

Dit ansvarsområde
Du får det overordnede projektlederansvar i forhold til planlægning, tværgående koordinering, prioritering, økonomi og løbende rapportering. Det forventes, at du kan indgå i kvalitetssikring af oplæg og notater, ligesom du selvstændigt kan udarbejde og præsentere relevant materiale og status til Styregruppen, Skattestyrelsens direktion, Departementet m.fl. Desuden bliver du en vigtig spiller i udviklingen af den egentlige løsning omkring fremtidens angivelse af moms, og du skal derfor også indgå i selve arbejdet med at skitsere og koordinere de enkelte processer, som vil skulle understøtte fremtidens måde danske virksomheder afregner moms på.

Du bliver en del af
Erhvervsprocesser 4 – Moms og lønsum, som er en del af Skattestyrelsen. I det daglige bliver du en del af et team med 25 engagerede, faglig kompetente momskollegaer med et godt kollegialt fællesskab. Du vil referere til kontorets kontorchef. I tillæg hertil vil du få en meget bred kontaktflade til kollegaer i hele Skatteforvaltningen, Erhvervsministeriet og interesseorganisationer på alle organisatoriske niveauer. Vi bor i nyrenoverede lokaler tæt på offentlig transport og med gode parkerings muligheder i Høje Tåstrup. Vi vægter frihed under ansvar og behandler hinanden med respekt og tillid. Derfor tilbyder vi også en høj grad af fleksibilitet og mulighed for selvstændig arbejdstilrettelæggelse.

Din profil
Vi leder efter dig, der har en længere videregående uddannelse og nogle års erfaring, gerne i spændingsfeltet mellem forretning, proces, lovgivning og digitalisering. Har du tillige kendskab til den offentlige forvaltningsstruktur og skatteområdet er det en fordel.

Du er analytisk og tilgår dine opgaver metodisk og struktureret. Du trives med at have mange bolde i luften og er hurtig til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger. Du er udpræget teamplayer, men sikrer også, at der leveres til tiden og med en høj kvalitet. Omvendt er det også vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt. Du er nysgerrig af natur og det kommer bl.a. til udtryk ved at du er god til at skabe relationer på tværs af alle faggrupper. Du har stærke kommunikative kompetencer og kan ubesværet præsentere i skrift og tale med et godt blik for det formidlingsmæssige.

Hvad vi tilbyder dig
Du får en karrierestilling, hvor du får ansvaret for at drive et forretningsprojekt med stor samfundsmæssig betydning og strategisk bevågenhed.

Det giver dig mulighed for at sætte et afgørende aftryk på fremtidens angivelse af moms ved at sikre transitionen fra selvangivelses- til opgørelsesprincippet med afsæt i proces, lovgivning, regelforenkling og forretningsudvikling understøttet af digital optimering.

I Erhvervsprocesser understøtter vi opgaveløsningen og udviklingen på erhvervsskatteområdet i krydsfeltet mellem politik, lovgivning og drift. Vi arbejder ud fra et helhedsorienteret princip i tæt samarbejde med vores interessenter. Samarbejde og udsyn er kerneværdier i vores arbejde, og vi er nysgerrige og udvikler vores opgaveløsning gennem en eksperimenterende tilgang.

Vi er en levende og travl arbejdsplads, hvor arbejdsdagen er fyldt med samarbejde med dygtige og fagligt stærke kolleger, og hvor humor og ambitioner er en naturlig del af hverdagen. Vi inddrager hinandens kompetencer for at skabe de bedst mulige resultater og har fokus på den enkeltes og teamets præstationer og udvikling.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning inkl. CV og eksamenspapirer via linket "Søg stillingen" senest den 12. juni 2023. Vi afholder første samtale 14. og 15. juni og anden samtale 21. og 22. juni. Forventet tiltrædelse er 1. august 2023.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Ulrikka Westphal på telefonnummer 72 38 41 36.

Vi forventer at bruge en personlighedsanalyse og en logisk test i forbindelse med rekrutteringsprocessen, og derudover vil en opgavecase også kunne inddrages. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Din ansættelse er som special- eller chefkonsulent og vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Engelholm Allé 1, 2630 Taastrup.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Taastrup, Engelholm Alle 1, Engelholm Alle 1, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169391&DepartmentId=9408&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841507

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet