A-klasserne på Arenaskolen i Greve Kommune søger pr. 1. november 2026 en udviklingsorienteret faglig koordinator med høje ambitioner for elevernes læring, trivsel og udvikling.
Du skal sammen med lederen af A-klasserne kunne inspirere og omsætte ideer til praksis i et nysgerrigt og anerkendende læringsmiljø.
Du skal trives i at løse administrative opgaver og andre spændende opgaver, som kan komme ind på kontoret.
A-klasserne A-klasserne på Arenaskolen er Greve Kommunes undervisningstilbud til elever med udfordringer inden for autismespekret eller udfordringer, der minder om disse og andre følgetilstande (komorbiditet).
Eleverne visiteres til A-Klasserne på baggrund af en tværfaglig vurdering i et centralt visitationsudvalg. I skoleåret 2026/27 rummer A klasserne cirka 90 elever fra 0.–9. klasse fordelt på 12 mindre klasser. De yngste elever har tilknyttet SFO’en Guldminen, mens de øvrige elever benytter fritidstilbud i Klub Havana eller Basen på Brogården. Vi er aktuelt 35 dedikerede lærere, pædagoger og medhjælpere, og du får som koordinator ansvar for at koordinere og kvalificere den faglige, didaktiske og pædagogiske praksis i tæt samarbejde med medarbejderne og lederen.
A-klasserne har et fast PPR-team tilknyttet, hvori der indgår psykologer, tale/hørekonsulent, specialpædagogisk konsulent samt fysioterapeut. Derudover er der også tilknyttet en inkluderende dagbehandler på fuld tid.
Dine opgaver og ansvar Som koordinator i A-klasserne bliver du en vigtig faglig drivkraft, særligt i udskolingen. Du understøtter det pædagogiske personale og sikrer, at indsatser, mål og aftaler omsættes til praksis i et miljø præget af høj faglighed og stærke relationer.
Du får ansvar for:
- At koordinere og understøtte afdelingens faglige indsatser og praksis – med særligt fokus på udskolingen
- At vejlede og formidle viden til klasseteams og sikre opfølgning på indsatser og handleplaner, årsplaner og uddannelsesplaner mm.
- At tilrettelægge og afholde møder med elever og forældre – og sikre et tillidsfuldt og løsningsfokuseret samarbejde
- At styrke samarbejdet med PPR og andre fagprofessionelle – din erfaring og forståelse for tværfagligt samarbejde vægtes højt
- At bidrage med faglig sparring og støtte til lærere og pædagoger i dagligdagen
- At sikre brugen af differentierede undervisningsmidler, så alle elever får mulighed for at lære og udvikle sig ud fra deres forudsætninger
- Der vil være administrative opgaver forbundet med hverdagen i A-klasserne, som du sammen med lederen skal bidrage til og tage ansvar for.
- Du vil skulle observere i klasserne, deltage aktivt og understøttende i hverdagen.
- Der vil indgå 5-8 undervisningslektioner pr. uge som støtte i undervisningen i dansk eller matematik i udskolingen.
- At understøtte samarbejdet med almenskolen og være tovholder i elevers overgangsforløb fra A-klasserne til almenklasse.
Du træder ind i et udviklingsorienteret miljø, hvor din faglighed bliver taget alvorligt, og hvor du får mulighed for at præge skolens retning sammen med ledelsen. Vi værdsætter åbenhed for nye idéer og spiller hinanden gode – med både faglighed og humor.
Du vil indgå i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med lederen af A-klasserne og vores dagbehandler.
Din profil
- Du er læreruddannet og har stærk specialpædagogisk viden og erfaring – gerne med ASF og komorbiditet.
- Du har måske haft eller har koordinerende opgaver som lærer og trives med mange bolde i luften.
- Du har erfaring fra udskolingen og har ført elever til afgangseksamen.
- Du er en tydelig og empatisk formidler med stærke kommunikative kompetencer.
- Du arbejder systematisk og struktureret og har stærke samarbejdsevner.
- Du har erfaring med eller lyst til at påtage dig administrative opgaver såsom skemaarbejde, referater, mødeleder, dokumentation af elevernes fremgang og prøveafvikling.
- Du har erfaring og trives i tværfagligt samarbejde bl.a. via samarbejde med PPR, forældre og andre fagprofessionelle.
- Du møder elever, kolleger og forældre med en anerkendende og løsningsorienteret tilgang og blik for relationer, samarbejde og barnets samlede trivsel – både fagligt og socialt.
Første samtalerunde forventes afholdt 10/9 kl. 15-18, mens anden samtalerunde forventes afholdt 24/9 kl. 9-11. Til anden samtale vil du blive bedt om at præsentere et par praksisnære cases for ansættelsesudvalget.
Ansættelsesudvalget består af ledelse, TR og AMR.
Som koordinator vil du referere direkte til afdelingslederen for A-klasserne.
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til afdelingsleder Pernille Primdahl Flindt, på tlf. 20 46 60 47 eller mail: ppf@greve.dk
Du er meget velkommen til at ringe og aftale et besøg
Du kan læse mere om A-klasserne på vores hjemmeside: www.arenaskolen.dk
Løn og ansættelse Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. Løn fastsættes efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Der indhentes straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Greve Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Arenaskolen, Gersager Alle, 2670 Greve
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f44307b8-9bab-4758-bb01-f2be61c5f111