Engageret medarbejder søges til koordinerende rolle og udvikling af gruppeforløb i Greves pædagogisk psykiatrisk vejledningscenter

dato

I Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter i Greve Kommune er vi i fuld gang med at udvikle og udvide vores tilbud om gruppeforløb til borgere efter servicelovens §82a. Målgruppen er primært borgere med psykosociale udfordringer, og vi har et stærkt fokus på at fremme mental sundhed gennem målrettede og fagligt funderede indsatser.

Vi søger en engageret og fagligt velfunderet medarbejder, der brænder for at arbejde med gruppeforløb – og som samtidig har lyst til at påtage sig en koordinerende rolle i forhold til vores forløb og gruppefacilitatorer. Du bliver en central del af vores videre udvikling, og du vil få mulighed for at sætte dit præg på både form og indhold i vores gruppeforløb.

Om os

I Greve Kommune er vi stolte af at være en organisation, der prioriterer det sociale område højt. Vi er kendt for vores faglige professionalisme, høje ambitioner og fokus på kvalitet. Vores mission er at skabe de bedste rammer for borgere med særlige behov, og vi arbejder målrettet på at udvikle og forbedre vores tilbud, så de altid afspejler den nyeste viden og bedste praksis.

Vi har en stærk faglig kultur, hvor vi vægter samarbejde, innovation og udvikling højt. Vores mål er at sikre borgerne en helhedsorienteret indsats tæt på deres nærmiljø, så de oplever livskvalitet, tryghed og støtte til at leve et meningsfuldt liv. Som en del af denne indsats befinder vi os i en spændende udviklingsfase, hvor vi løbende etablerer nye tilbud og styrker vores eksisterende indsatser.

Hos os bliver du en del af et miljø, hvor fagligheden er i centrum, og hvor vi sammen med borgerne skaber fremtidens løsninger for de borgere, vi er her for. Vi tror på, at kvalitet i kerneopgaven går hånd i hånd med udvikling af både medarbejdere og organisation.

Om stillingen

Vi tilbyder i dag gruppevejledning og gruppeforløb inden for hverdagsstruktur, Autisme, mental sundhed, og vi ønsker at udvide paletten med forløb, der favner flere aspekter af det levede liv med psykiske udfordringer. Det overordnede fokus er mental sundhed.

Vi forestiller os fx forløb med fokus på:

  • Sociale færdigheder
  • Fysisk sundhed (kost og motion)
  • Konflikthåndtering
  • Generel trivsel og livsmestring
Dine opgaver bliver bl.a. at:

  • Afdække borgernes behov og sikre et relevant og fagligt stærkt udbud af gruppeforløb
  • Udvikle og tilrettelægge forløb i samarbejde med kolleger.
  • Koordinere gruppefacilitatorer og sikre en smidig og effektiv daglig drift
  • Facilitere og afholde gruppeforløb samt sidemandsoplære kolleger
  • Afholde forsamtaler og opfølgende samtaler med borgere i forløb.
  • Supervisere og støtte kollegaer i at afholde gruppeforløb
  • Sikre høj faglighed gennem kollegial sparring, supervision og faglig vidensdeling.
  • Være tovholder for faglig udvikling og sikre, at tværfagligheden udnyttes optimalt
  • Arbejde med kvalitetssikring af og procedurer for dokumentationen i fagsystemet
  • Kvalitetssikre og måle på borgernes oplevelser og målsætninger.
  • Være tovholder ud ad til på kommunikation om gruppernes indhold.
Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en sundheds-, social- eller undervisningsfaglig baggrund med relevant efteruddannelse
  • Har solid praktisk og teoretisk erfaring med gruppeforløb
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret, og formår at bevare overblikket
  • Har en anerkendende og inddragende tilgang til kolleger og borgere
  • Bidrager til et positivt og udviklende arbejdsmiljø
Du bliver en del af et engageret og fagligt stærkt team, hvor sparring og fælles udvikling er en naturlig del af hverdagen. Der er iblandt os i gruppeteamet en humoristisk stemning, og vi vægter daglig trivsel højt. Vi er et stærkt fællesskab, hvor vi støtter hinanden og løfter opgaverne sammen. Hos os får du mulighed for at gøre en konkret forskel i borgernes liv – og være med til at videreudvikle et område i spændende bevægelse.

Ansættelsen er på 37 timer/uge fordelt mandag-fredag.

Din løn bliver forhandlet efter overenskomst med din faglige organisation, og er med udgangspunkt i dine kvalifikationer. Straffeattest indhentes ved ansættelse.

Tiltrædelse 1/3-2026 eller snarest derefter.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Maria Standal 23626812, fagkoordinator Isabelle Lærkes 24497663 eller vejleder Louise Stone 30636076

Ansøgningsfrist 5/2-2026.

Samtaler afholdes 11/2-2026.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde

-Arbejdsgiver:

Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter, Rådhusholmen, 2670 Greve

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/dfcbad60-33ab-4f5b-8181-2a44fc6ddf53

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet