Engageret livredder søges til spændende bademestervikariat ved Greve Svømmehal

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Greve Svømmehal søger engageret og serviceminded livredder med særlig funktion som bademestervikar.

Har du lyst til at arbejde i en virksomhed hvor dagene er fyldt med afvekslende gøremål og hvor servicering af gæsterne er i højsæde; så er stillingen som livredder med særlig funktion som bademestervikar måske lige noget for dig.

Dine arbejdsopgaver

Din primære funktion vil være livredder men du skal være villig til, i forbindelse med bademestres ferie eller sygdom samt ved afvikling af stævner, at fungere som bademestervikar.

Som livredder vil du være beskæftiget med livredderfunktioner, tilsyn med og ansvar for ro og orden i omklædnings- og badefaciliteter, undervisning i vandgymnastik mv. samt rengøring.

Som bademestervikar skal du påtage dig opgaven som ansvarlig driftsleder af vagthavende bade- og billetpersonale, herunder vandprøvetagning, afløsning i billetfunktion, til- og afkobling af alarm mv.

Stillingen er på gennemsnitligt 32 timer pr. uge med skiftende arbejdstider fordelt på morgen, aften og weekendvagter.

Din profil

Vi forventer, at du

  • er i stand til at kunne bestå erhvervslivredderprøven inden for den 1. uges ansættelse
  • har lyst og kompetence til, at undervise i vandgymnastik mv.
  • er teamplayer og villig til, at ”løfte” i flok
  • er serviceminded og god til, at kommunikere med mennesker i alle aldre
  • er loyal og udviser ansvarlighed og engagement
  • har en positiv og tillidsvækkende tilgang til løsning af arbejdsopgaverne
  • har overblik og mod på udfordringer
Vi tilbyder

Som medarbejder i Greve Svømmehal vil du indgå i et team af medarbejdere som sætter brugerne i centrum, men som også prioriterer et godt arbejdsmiljø hvor opgaverne ”løftes i flok” og løses med et smil.

Vil du høre mere om stillingen som livredder/bademestervikar er du velkommen til, at kontakte leder Bodil V. Nielsen på tlf. 40 16 85 27.

Ansøgningsfrist søndag den 18. august 2024.

Der afholdes samtaler i perioden 22. – 26. august 2024.

Der vil blive indhentet straffeattest og børneattest ved ansættelse.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Greve Svømmehal, Jørgen Bachs Plads, 2670 Greve

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6092962

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet