Demenskoordinator med fokus på personcentreret omsorg søges til Greve Kommune

dato

Vi arbejder målrettet med vores kerneopgave;

Sammen skaber vi en hverdag, hvor borgerne tager ansvar og deltager aktivt for at opnå det bedste liv. Sundhed & Pleje bidrager effektivt med faglighed af høj kvalitet for at understøtte udvikling og sammenhæng.

Vi søger en demenskoordinator til 32-37 timer om ugen med tiltrædelse 1. februar 2026 eller snarest muligt.

Vi tilbyder dig:

Du bliver sammen med Center for Sundhed og Plejes nuværende demenskoordinator ansvarlig for at borgere med demens og deres pårørende modtager en helhedsorienteret og kompetent faglig indsats i hele forløbet med demens. En spændende arbejdsplads, der er på forkant og kontinuerligt arbejder med udvikling inden for kerneopgaven, herunder demensområdet. Udgangspunkt er personcentreret omsorg ud fra Tom Kitwood.

Nogle af dine hovedopgaver vil være:

  • Rådgive, formidle og støtte til borgere med en demenssygdom deres pårørende.
  • Tværfagligt samarbejde og demensfaglig vejledning, undervisning og rådgivning til pårørende, plejepersonalet, ledere og demensvejledere.
  • Være ajourført på gældende lovgivning indenfor området.
  • Vejlede og råde omkring værgemålsansøgninger og fremtidsfuldmagter.
  • Vejlede i indberetning af magtanvendelsessager og behandling af disse.
  • At være opdateret på udviklingen inden for demensområdet på landsplan og medvirke til udvikling og implementering af dette i organisationen.
  • Være medansvarlig for pårørendesamarbejde og henunder afholdelse af pårørendegrupper.
Arbejdstiden ligger fortrinsvis om dagen på hverdage, enkelte arrangementer om aftenen forekommer.

Du vil blive en del af et team på 4 demenskoordinatorer.

Det er en fordel at have bil.

Der stilles elcykel til rådighed og evt. bil kan bookes, hvorfor kørekort er en fordel.

Om dig:

  • Du er ambitiøs og brænder for demensområdet.
  • Det har erfaring fra området og Greve kommunen.
  • Du har en sundhedsfaglig uddannelse, som sygeplejerske, suppleret med en Demenskoordinator uddannelse.
  • Dit overblik er godt og du mestrer fint en hverdag med mange opgaver i spil på samme tid.
  • Du formår at omsætte udfordringer til spændende opgaver, som gennem effektiv problemløsning skaber udvikling og bedre kvalitet.
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt i Demenskoordinator rollen, hvor du tager initiativ og er opsøgende.
  • Du er særlig stærk i relations dannelsen og samarbejder godt med borgere, pårørende og plejepersonale inden for de forskellige faggrupper og med ledere på flere niveauer.
  • Du er stærk i din kommunikation, såvel mundtligt som skriftligt.
  • Du er kreativ, vedholdende og har en motiverende tilgang i mødet med samarbejdspartnere.
  • Du har erfaring med at arbejde med Personcentreret omsorg.
Løn og ansættelse:

Stillingen er på 32/37 timer/uge med start fra 1.2 2026 eller snarest derefter.

Funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos Demenskoordinator Jette Moser nmos@greve.dk

Ansøgningsfristen er søndag den 25.1 2026 kl.12.00.

Ansættelsessamtaler bliver afholdt i uge 5.

Det er en del af Greve Kommunes ansættelsespolitik, at der fremvises straffeattest.

Ansættelsen sker efter gældende overenskomst og princippet om ny løn.

Kontaktperson:

Marianne Mouritsen Jensen

Chef for hjemmesygeplejen og Hjememplejen

Rådhusholmen 8 A

2670 Greve

Telefon: 20550981

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Center for Sundhed og Pleje, Rådhusholmen, 2670 Greve

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a50ea24b-822c-4ce8-965d-c000603a851f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet