Central koordinator af budgetopfølgninger til Greve Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Greve Kommune søger en koordinator af budgetopfølgninger til Budgetteamet i den centrale økonomienhed. En spændende stilling for dig der synes, at god økonomistyring er en forudsætning for, at vi i fællesskab lykkedes med at indfri de politiske visioner for Greve Kommune.

Greve Kommune har et godt politisk klima med politiske drøftelser i en ordentlig tone. Byrådsperioden er godt i gang, og Byrådet træffer langsigtede og nødvendige beslutninger for at sikre udvikling af Greve Kommune. Det bliver din opgave at koordinere budgetopfølgningerne, så de skaber værdi for organisationen, og vi derigennem understøtter Byrådet i deres arbejde.

Budgetteamet består af 15 kompetente økonomikonsulenter. Heraf betjener de ni kommunens fem fagcentre og to stabscentre med bl.a. budgetlægning, takstberegning, budget- og aktivitetsopfølgning, mens de øvrige seks varetager centrale funktioner som fx koordinering af budgetprocessen, budgetopfølgninger, befolkningsprognosen og indtægtsbudgettering.

Vi forventer, at du har erfaring med kommunaløkonomi og arbejdet i en politisk styret organisation. Som menneske er du empatisk og samarbejdsorienteret.

Opgaver
Stillingen kræver, at du kan understøtte selvstændige og selvkørende medarbejdere, at du er foran processen, så vi sammen når i mål til tiden, samt at du kan fremme samarbejdet mellem Budgetteamet og organisationen. Din primære opgave vil være at koordinere kommunens budgetopfølgninger.

Ud over koordineringen af budgetopfølgningerne vil dine opgaver bestå i at understøtte Budgetteamet. Dette i form af strategiske udviklingsopgaver eller tidsbegrænsende projekter mv. Karakteren af de øvrige opgaver vil afhænge af din profil, og der er derfor mulighed for at sætte sit eget præg på stillingen.

Faglige kompetencer
Vi forestiller os at:

  • Du har en relevant uddannelse og erfaring ift. kommunaløkonomi
  • Du er kompetent ift. at skive notater, analyser og politiske sagsfremstillinger
  • Du kan skabe overblik og struktur i store talmængder og kan forholde dig analytisk til disse
  • Du har kendskab til økonomisystemet KMD OPUS, Office 365 og er superbruger i Excel
Personlige kompetencer
Vi forestiller os at:

  • Du kan navigere i forskellige niveauer – hvor du både understøtter, sparrer og kontrollerer
  • Du er god til at skabe relationer og indgå i et professionelt fagligt og tillidsfuldt samarbejdsrum
  • Du er ambitiøs på egne vegne, på centerets og på vegne af Greve Kommune
  • Du arbejder selvstændigt og forstår at prioritere dine opgaver
  • Du er ansvarsbevidst og følger dine opgaver helt til dørs
Vi tilbyder
Stillingen er placeret i Greve Kommunes Center for Økonomi & HR (CØH), der understøtter Byrådet og organisationen i både den overordnede og den detaljerede styring af kommunens økonomi og HR-opgaver. Centret består af godt 50 medarbejdere.

Stillingen er placeret i Budgetteamet, der består af 15 konsulenter med et højt fagligt niveau. Vi holder til i lyse lokaler på Greve Rådhus få minutters gang fra Greve Station og tæt på motorvej. Vi har en humoristisk og uformel omgangstone og har øje for hinanden, både fagligt og personligt.

Der er stor fleksibilitet i opgaveløsningen, og der er mulighed for to ugentlige hjemmearbejdsdage, hvoraf fredag er den ene. Der er desuden kantine og personaleforening.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen (fuld tid), og til besættelse 1. marts 2024. Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den relevante faglige organisation. Alt efter erfaringsniveau vil ansættelse som special-/chefkonsulent eller tilsvarende være en mulighed.

Er du interesseret?
Vi glæder os til at høre fra dig. Der afholdes første samtale den 22. januar 2024 og anden samtale den 25. januar 2024. Efter aftale med dig indhenter vi referencer.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Budgetchef Steffen Mølgaard Jensen på 2045 7531.

Du kan læse mere om Greve Kommune på www.greve.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Greve Rådhus, Rådhusholmen, 2670 Greve

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5959453

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet