Bliv social- og sundhedsassistent eller -hjælper i Greve hjemmepleje med fokus på samarbejde og udvikling

dato

Om jobbet

Som social og sundhedsassistent eller social og sundhedshjælper i hjemmeplejen får du det faglige ansvar for faste borgere. Som social og sundhedsassistent er du tovholder på de komplekse forløb oftest sammen med sygeplejersken, og du fungerer som sparringspartner for social og sundhedshjælperne. Vi arbejder altid ud fra den rehabiliterende tilgang og har hele paletten af opgaver hos alle slags borgere, lige fra den ældre, den medicinske, den kirurgiske til den psykiatriske borger. Ved de overdragede sygeplejeopgaver, som f.eks. sårpleje, sondeernæring, blodsukker og insulingivning, kompression og medicindosering skal du indgå i et tæt samarbejde med sygeplejerskerne. Derudover har vi et stort samarbejde med kommunens akutteam, som kan bruges i akutte situationer, så du er aldrig helt alene. Du kommer til at deltage i daglige triageringsmøder og du bidrager til et stærkt læringsmiljø i hjemmeplejen.

Trivsel og fleksibilitet er for mig en grundlæggende byggesten for at skabe og bibeholde det gode arbejdsmiljø, hvorfor jeg også prioriterer nærværende ledelse. Jeg vægter faglig sparring, kvalitet, kontinuitet og udvikling højt. Jeg prioriterer løbende faglige udviklingsmøder og personalemøder. Det er vigtigt for mig, at I alle er godt klædt på til at varetage opgaverne.



Om dig
Du er uddannet social og sundhedsassistent eller social og sundhedshjælper og brænder for at arbejde i hjemmeplejen. Du ser det som en spændende udfordring, at kompleksiteten i opgaverne i det nære sundhedsvæsen er steget. Du arbejder selvstændigt, kan planlægge din dag, og er i stand til, at identificere, opspore og vurdere faglige problemstillinger samt mestre iværksættelse af relevante indsatser og sikrer en løbende opfølgning. Du er omhyggelig og præcis i dit daglige arbejde samt i din dokumentation og formår at balancere individualistrollen og teamsamarbejdet. Du har en anerkendende tilgang, både til kollegaer, samarbejdspartnere og borgere, og du udviser respekt og omsorg for det enkelte menneske.



Stillingsoplysninger

  • Social og sundhedsassistent 30-37 timer med weekendsvagt hver 3 weekend
  • Social og sundhedshjælper 30-37 timer md weekendvagt hver 3 weekend
  • Social og sundhedsassistent 28 timer i aftenvagt med weekendvagt hver 2 weekend


Øvrige oplysninger

Du bliver ansat i henhold til relevant overenskomst. Det er en del af Greve Kommunes ansættelsespolitik, at der fremvises straffeattest, samt indhentes børneattest og referencer. Derudover er det som social og sundhedsassistent og aftenvagt et krav, at du har kørekort.



Tiltrædelse 1 marts 2025



Jeg håber, at jeg har vakt din interesse, og du vil være min nye social og sundhedsassistent eller social og sundhedshjælper i hjemmeplejen Greve. Er du i tvivl så giv mig et kald - jeg giver gerne en kop kaffe og en uforpligtende snak.



Mange hilsener

Områdeleder Hjemmeplejen Greve Linda Christoffersen 20658608



Ansøgningsfrist den 24 januar 2025

Samtaler afholdes i uge 5



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde aftenarbejde weekendarbejde

-Arbejdsgiver:

Hjemmeplejen Nord, Håndværkerbyen, 2670 Greve

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b3cc84b7-d9f1-42b2-975c-d9dd7e5429a0

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet