Vi søger en pædagogisk konsulent med solid erfaring fra det pædagogiske felt, erfaring med pædagogisk ledelse og interesse for pædagogisk udvikling på dagtilbudsområdet.
Hvad bliver din rolle?
Du indgår i et tæt samarbejde med de to andre pædagogiske konsulenter og enhedschefen for dagtilbud. Samtidig kommer du til at samarbejde med øvrige fagkonsulenter og resten af ledelsen i centeret. Der kan også være arbejdsopgaver på tværs af centre og fagområder.
Du skal kunne se dig selv i en hverdag som rummer en vis uforudsigelighed og hvor opgaverne spænder vidt. Den endelig opgavefordeling aftaler vi, når vi kender dig og dine kompetencer.
Eksempler på opgaver er:
- Gennemføre tilsyn og løbende tilpasse vores tilsynskoncept
- Implementere og arbejde ud fra Greve Kommunes børne- og ungesyn
- Planlægge og koordinere projekter, møderækker, faglige netværk mm.
- Håndtere klagesager
- Være opdateret på relevant lovgivning
- Fortsætte arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- Sparring på ledelsesniveau – blandt andet om forældresamarbejde, pædagogiske indsatser, planlægning, organisering.
Du er pædagogisk uddannet, har ledelses- og/eller konsulenterfaring fra en politisk styret organisation.
Du er en stærk kommunikator, som kan navigere i alle typer af samtaler.
Du bidrager selvstændigt, opsøgende og konstruktivt til den fælles opgaveløsning.
Du har et indgående kendskab til dagtilbudsområdet og gerne erfaring med at føre pædagogisk tilsyn.
Du kan både grine med og bidrage til en humoristisk arbejdsplads, samtidig med at du opretholder en høj grad af professionalisme. Du kan balancere et sjovt og uformelt arbejdsmiljø med de opgaver, der kræver fokus og præcision.
Du er dygtig til at opbygge og vedligeholde relationer både internt og eksternt. Du trives med at kommunikere åbent og du evner at skabe tillid og et godt samarbejde, uanset hvem du arbejder sammen med.
Hvem er vi?
Du bliver ansat i Center for Dagtilbud & Skoler i Greve kommune. Centeret er et af kommunens fagcentre, og vi har ansvaret for drift og udvikling af kommunens dagtilbud og skoler. Som pædagogisk konsulent bidrager du til at skabe de bedste rammer for læring, trivsel, udvikling og dannelse for børnene i tæt samarbejde med alle aktører på dagtilbudsområdet.
Center for Dagtilbud og Skoler er et spændende sted at arbejde, med højt til loftet, høj kadence i opgaveløsningen og høje faglige krav. Vi har godt humør, gode kolleger og lægger vægt på sociale relationer.
Det praktiske
Ansættelsen er på fuld tid og sker efter gældende overenskomst. Vi håber, at du kan begynde den 1. marts 2025. Der bliver to ansættelsessamtaler. Første samtale vil være fredag den 17. januar 2025 fra kl. 9:00 og anden samtale foregår onsdag den 22. januar 2025 fra kl. 12:30. Til anden samtale vil du få 30 min. til at forberede en case.
Vil du høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte enhedschef for dagtilbud Helle Bak, telefon 20 21 07 22.
Ansøgningsfrist: Søndag den 12. januar 2025.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Greve Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Center for Dagtilbud og Skoler, Rådhusholmen, 2670 Greve
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6158840