Drømmer du om skønne børn, engagerede forældre, medarbejdere der trænger til inddragelse, for at give følgeskab og hvor der er brug for masser af faglig udvikling? Så er Grevekæret stedet for dig.
I Greve Kommune ligger Grevekæret - denne institution er fordelt på to matrikler med vuggestue på den ene, og overgang til at være ren børnehave i den anden. Institutionen har været igennem en tumultarisk periode, og der er brug for forudsigelighed, struktur og anerkendelse.
Hvem er du
Du brænder for faglig ledelse og vil være med til at sætte retning for Grevekæret. Du vil have fokus på den faglige udvikling samt personaleledelse. Du er fagligt velfunderet, og hviler i din ledelse. Du ser forskelligheden i opgaverne og i medarbejdergruppen som en styrke. Du har en konstruktiv og generel positiv tilgang til dine omgivelser og møder børn, forældre og medarbejdere med en grundlæggende tillid. Du er en tydelig leder, der vil arbejde videre med at skabe én fælles kultur og pædagogisk retning for hele institutionen. Du har et godt overblik og er stærk til organisering.
Om Grevekæret
Grevekæret er en institution med 3 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper på to forskellige matrikler. Den ene børnehavestue er en vuggehave med både vuggestuebørn og børnehavebørn. I Grevekæret har medarbejderne brug for en leder, der er tæt på praksis, pædagogisk stærk, er lyttende og en god sparringspartner, som er tilgængelig, når det brænder på. Institutionen kalder på en leder, der har fokus på struktur, opfølgning og som tør vise vejen. Hele Grevekæret arbejder derfor på opbygning og fastholdelse af strukturer og rutiner. Grevekæret er certificeret som idrætsinstitution, og dette skal vi til stadighed kvalificere og videreudvikle.
Om Center for Dagtilbud & Skoler
I Greve Kommune er man ansat som dagtilbudsledere med egen økonomi, egen bestyrelse og eget MED udvalg. Foruden ledelsesmøder og 1:1 med enhedschefen, vil du indgå i en sparringsgruppe med andre dagtilbudsledere. Dagtilbudsledere i Greve Kommune forventes at have en ledelsesuddannelse eller være indstillet på at tage en. I Greve Kommune er der arbejdet med et nyt børn- ungesyn og dette arbejder vi sammen for at implementere.
Proces
Vi vil gerne have, at du starter d. 1. februar.
Ansættelsesudvalget er sammensat af medarbejdere fra Grevekæret, forældrerepræsentation og med enhedschefen for dagtilbud som formand for ansættelsesudvalget.
Ansøgningsfrist er onsdag d. 18. december kl. 12.00.
Vil du høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte enhedschef for dagtilbud Helle Bak, telefon 20 21 07 22.
Løn og ansættelse sker efter gældende regler, og fastsættes efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Der vil blive indhentet straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelse.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Greve Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Grevekæret, Rønnebærkæret , 2670 Greve
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6158780