Har du det drive og den erfaring der skal til for at lede et dagtilbud med en alsidig børne sammensætning i rivende udvikling? Har du lyst til i samarbejde med personalet at skabe en ny pædagogisk profil? Og kan du fastholde personalegruppen i det stærke faglige spor de allerede arbejder med? Så kig med.
Nova er en integreret institution med plads til 91 børn, vi er placeret midt i Hundige tæt på almennyttige boligselskaber. Da vores nuværende leder går på pension, søger vi en ny faglig stærk og erfaren leder. Vi har et stærkt fokus på inklusion, fællesskab og sprog og vi søger en leder som kan sikre vores forsatte faglige udvikling i disse spor. Vi sætter forældresamarbejdet højt og har en anerkendende og nysgerrig tilgang til vores forældregruppe. Vi har selvfølgelig Greves sødeste og sjoveste børnegruppe.
Vi har fået midler til at skabe en ny pædagogisk profil som skal tiltrække forældre og børn fra flere områder i Greve, dette inkluderer at vi fra medio 2026 får en naturbus som hver dag kører ud på Sjælland med en gruppe af børn, midler til at forbedre det fysiske læringsmiljø samt midler til ansættelse af en pædagog med ledelsesansvar.
Vi søger en leder, der har lyst til at stå i spidsen for vores spændende udviklingsproces og som har erfaring med at lede dagtilbud.
Hvem er du?
- Du er faglig stærk og forstå at vejlede den faglige praksis til gavn for børnene.
- Du trives i en mangfoldig organisation med fokus på kerneopgaven.
- Du kan styre en udviklingsproces og have flere bolde i luften på samme tid.
- Du forstår vigtigheden af en tydelig og synlig leder, der vægter medbestemmelse og medindflydelse.
- Du har forståelse for økonomistyring, administrative opgaver og ressourcestyring.
- Du møder børn, medarbejdere og forældre med tillid og har en positiv tilgang.
- Du er nærværende, handlekraftig og tålmodig.
- En spændende og udfordrende stilling med mulighed for at gøre en forskel for børnene i Greve Kommune.
- En engageret og erfaren personalegruppe, som har arbejdet målrettet med at løfte kvaliteten i Nova og er lykkedes med det.
- En unik mulighed for at skabe en ny pædagogisk profil fra bunden.
- En selvstændig lederstilling med egen økonomi og bestyrelse.
- Et stærkt dagtilbudsledernetværk til sparring videndeling.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Der vil blive indhentet straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelse.
Ansøgning:
Send din ansøgning og CV senest mandag d. 21.4.2025
Samtaler:
Første samtalerunde afholdes fredag d. 25.4.2025 om formiddagen og anden samtalerunde mandag den 28.4.2025 om eftermiddagen.
Ansættelse:
Ansættelsen er fra 1. juni 2025, og der vil være en overlap på en måned med afgående leder, hvor det er muligt med sparring og vejledning.
Yderligere information:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk konsulent Katrine Madsen 23 64 43 66.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Greve Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Nova, Integreret institution, Hundige Alle, 2670 Greve
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-04-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/10fb5570-8785-4a37-8fc9-515b4bfdd343