Bliv kundesupporter i et engageret team med fokus på samarbejde og kundetilfredshed i Greve

dato

Er du en udpræget teamplayer med en passion for god og personlig kundeservice? Så er du måske vores nye kollega. Fokus på samarbejde og kundetilfredshed

Som ny kollega i vores kundeserviceteam vil du dagligt besvare kundehenvendelser via telefon og vores ticket-system (E-track) fra vores kontor i Greve, som er Deco Groups forlængede arm til hovedkontoret i Randers.

Om jobbet

Du vil, sammen med resten af teamet, supportere nogle af Danmarks største brands inden for gardiner og solafskærmning gennem vores landsdækkende gardinbus-koncept. Det vil være dig, vores kunder kontakter, når de har spørgsmål eller støder på udfordringer. Derfor er det vigtigt, at du trives med at tale i telefon og synes, det er spændende at håndtere mange forskellige typer henvendelser hver dag. Du skal forvente at besvare ca. 50 kundeopkald dagligt, afhængigt af travlheden.

For at opnå succes i jobbet som kundesupporter er det vigtigt, at du har forståelse for betjening af B2C-kunder og prioriterer samarbejde og høj kundetilfredshed. Det er en fordel, hvis du har erfaring med kundesupport, f.eks. fra et kundecenter eller en anden supportafdeling.

Dine opgaver vil primært bestå i:

  • Support til privatkunder/slutforbrugere
  • Ordre- og reklamationsbehandling
  • Produktvejledning
  • Mail- og telefonsupport
  • Ad hoc-opgaver
Vi tilbyder

  • God oplæring i produkter og systemer
  • En fuldtidsstilling (mandag-torsdag 8-16, fredag 8-15.30)
  • Løn efter kvalifikationer
  • Sundhedsforsikring, frokostordning og invitation til forskellige sociale arrangementer
  • En stabil og veletableret virksomhed med fokus på medarbejdertrivsel og bæredygtighed
  • Muligheder for faglig og personlig udvikling
For at opnå succes i jobbet ser vi gerne, at du:

  • Har solid erfaring inden for kundesupport
  • Har god administrativ forståelse af køb, salg og fakturering
  • Er serviceminded, tålmodig og forandringsvillig
  • Trives i en tempofyldt hverdag og har en positiv telefonstemme
  • Er glad for at tale i telefon og kan håndtere mange kald med smil i stemmen
  • Er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt
  • Er en samarbejdsvillig teamplayer
  • Har kendskab til vores IT-systemer (fx E-track & Navision) – dette er en fordel, men ikke et krav
Et stærkt team i ryggen

Kundeserviceteamet i Greve består af 9 (inkl. dig ) glade og ansvarsfulde medarbejdere. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor humor går hånd i hånd med en professionel tilgang til opgaverne. Vi er et engageret team, der hver dag spiller en vigtig og central rolle i virksomheden, hvor vi har direkte kontakt med vores kunder. Der er altid mulighed for sparring, støtte og vejledning - både fra dine kolleger og ledere.

Ansøgning & CV

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Emina Idriz på 32677535.

Send ansøgning og CV senest onsdag den 15. januar 2025 – vi glæder os meget til at høre fra dig!

Vi afholder samtaler løbende og ansætter når den rette kandidat er fundet.





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Deco Group A/S - Greve, Agenavej, 2670 Greve

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f4efac77-a237-4d83-9a9d-0d84350f82ad

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet