Bliv en del af Ydelsesteamet som administrativ medarbejder i en udviklingsorienteret kommune

dato

Har du erfaring med administrative opgaver og sagsbehandling, flair for it-løsninger, er serviceminded og struktureret?

Så er du den gode kollega, vi lige står og mangler til vores dygtige team.

Stillingen som administrativ medarbejder er på 37 timer ugentligt og placeret i Ydelsesteamet i Center for Job & Socialservice.

Teamet består af 17 medarbejdere, heraf 10 ydelsesrådgivere, som har til opgave at yde generel rådgivning og vejledning til borgere, inden for det sociale område. Derudover bevilger og udbetaler ydelsesrådgiverne sygedagpenge, kontanthjælp, revaliderings-, ledighedsydelse med mere.

Ydelsesteamet består tillige af andre administrative medarbejdere samt it-medarbejdere, der løser opgaver der understøtter hele Centret.

Dit arbejde vil primært være sagsbehandling i forbindelse med udbetalinger af sygedagpenge, fleksløntilskud og fleksjobrefusion på den gamle ordning. Derudover vil der være forskellige administrative ad hoc opgaver.

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads i en kommune der er ambitiøs og udviklingsorienteret
  • et højt fagligt niveau og stor selvstændig i opgaveløsningen
  • plads til din faglige og personlige udvikling
  • kolleger der vægter godt humør og kollegialt ansvar højt
  • en arbejdsplads, der ligger tæt på offentlige transportmidler.
Vi forventer, at du
  • har interesse og erfaring med at arbejde som ydelsesrådgiver
  • har solidt kendskab til sygedagpengeområdet og den gamle fleksjobordning
  • har flair for at arbejde i IT-systemer, herunder kendskab til KSD og SKS
  • har en positiv indstilling til forandringer, og du har lyst til at være med til at gøre en forskel
  • kan begå dig godt i dialogen med alle, og bliver oplevet som en attraktiv samarbejdspartner
  • er beslutningsdygtig, robust og parat til at gribe nye udfordringer
  • kan arbejde struktureret og selvstændigt som en del af et team, og du kan sige til, når du har brug for sparring
  • stræber efter at yde dit bedste, og du er god til at se muligheder i enhver situation
  • har lyst til at være med til at yde en god service til kommunens borgere og virksomheder.
Løn og ansættelse Lønnen fastsættes efter forhandling med din faglige organisation og efter principperne i Ny Løn, med udgangspunkt i dine kvalifikationer.

Stillingen er på fuld tid og til besættelse snarest

Er du interesseret? Vil du vide mere om stillingen eller om os, kan du ringe til leder Meya Masumba tlf. 4397 9207. Du kan også læse mere på www.greve.dk. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 27. februar 2025.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Center for Job og Socialservice, Rådhusholmen, 2670 Greve

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/a8a4819d-1a41-43c4-a686-7959045099d2

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet