Bliv en del af vores dynamiske indkøbsteam som indkøber i Greve

dato

Har du sans for struktur og trives i et tæt samarbejde med kolleger og leverandører? Så er det måske dig, vi søger til vores indkøbsteam i Greve.

Vi søger en indkøber, som har erfaring med indkøb og disponering, og som motiveres af at skabe gode løsninger i hverdagen. Du forstår værdien af at sætte dig ind i forretningen, lære sortimentet og samarbejdsfladerne at kende og derefter bidrage med initiativ, struktur og selvstændighed i opgaveløsningen. Du bliver en del af et dedikeret team, hvor vi hjælper hinanden og sætter en ære i at levere høj kvalitet – både internt og eksternt.

Arbejdsopgaver

Som indkøber hos os får du ansvar for:

  • Varedisponering og opfølgning på indkøb

  • Tæt samarbejde med leverandører omkring sortiment og vareflow

  • Sikring af høj varetilgængelighed og datakvalitet

  • Opfølgning og strukturering af vareinformationer

  • Deltagelse i relevante ad hoc-opgaver i afdelingen

Kvalifikationer

Vi forventer, at du:

  • Har en solid forståelse for godt købmandskab og motiveres af at finde løsninger, der skaber værdi – både i hverdagen og på bundlinjen.

  • Sandsynligvis kommer fra en rolle som Indkøber, Category Manager, disponeringsansvarlig eller lignende.

  • Trives med at tage ansvar og bliver motiveret af at skabe resultater.

  • Kan argumentere for dine beslutninger og indgå i en konstruktiv dialog med både leverandører og kolleger.

  • Er selvstændig og handlekraftig i din opgaveløsning, men har samtidig forståelse for værdien af samarbejde, erfaring og fælles arbejdsmetoder.

  • Har flair for tal og er stærk i arbejdet med data og systemer.

  • Trives med en hverdag, hvor du skal jonglere mange opgaver og stadig bevare overblikket.

  • Kommunikerer professionelt med både leverandører og kolleger.

  • Har erfaring med Navision og gerne kendskab til Apport.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Et sundt og uformelt arbejdsmiljø med gode kolleger og korte beslutningsveje.

  • En hverdag med variation, faglige udfordringer og plads til personlig udvikling.

  • Løn efter kvalifikationer og erfaring.

  • En virksomhed i vækst, hvor vi arbejder efter værdierne troværdighed, ydmyghed, mod og forandringsparathed – og hvor medarbejderne er vores vigtigste ressource.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning og dit CV til CEO Tommy Toft på tt@drinx.dk. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Om DrinxSjøbeck

DrinxSjøbeck er en 100% danskejet handelsvirksomhed, der leverer totalløsninger inden for spiritus, øl, vand, kaffe, rengøringsprodukter m.m. Vi er en af Danmarks største grossistvirksomheder inden for spiritus- og ølbranchen og har over 150 kolleger fordelt mellem Frederikshavn og Greve. Vores tilgang til kunder og kolleger bygger på én simpel filosofi: Service ad libitum.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

DRINX ApS, Kildebrøndevej, 2670 Greve

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/120fa921-5ef1-4cf2-ae37-8ee44c6bf8dd

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler