Bliv en del af en nyudviklet daginstitution som pædagog i inspirerende læringsmiljøer

dato

I forbindelse med vores tilbagevenden til vores nybyggede daginstitution og en samtidig udvidelse af vores børnegrupper søger vi fire pædagoger.

Vi står midt i en spændende udvikling, hvor vi både åbner nye stuer og etablerer nye læringsfællesskaber. Derfor søger vi nu pædagoger til følgende: én pædagog til vores almene vuggestuegruppe, én pædagog til vores almene børnehavegruppe samt to pædagoger til vores nyoprettede sampraksisgruppe. Du er velkommen til at skrive i din ansøgning, hvilken stilling du søger.

Vuggestuegruppen er normeret til 15 børn med fire voksne, heraf to pædagoger. Børnehavegruppen er normeret til 22 børn med tre voksne, heraf to pædagoger. Sampraksisgruppen er normeret til 20 børn (18 almenbørn og 2 basisbørn) med fire voksne, heraf tre pædagoger.

Sampraksisgruppen er inspireret af co-teaching, hvor vi arbejder med inkluderende læringsfællesskaber med fokus på struktur, forudsigelighed og stærke relationer. Det er vigtigt at understrege, at det kun er til sampraksisgruppen, at der ønskes en specialpædagogisk baggrund. Her arbejder vi desuden ud fra en low arousal-tilgang med fokus på rolige voksne og trygge børn. Har du ikke en specialpædagogisk baggrund til sampraksisgruppen, tilbyder vi mulighed for kompetenceudvikling over tid.

Du bliver en del af et tæt teamsamarbejde i din gruppe, hvor fælles ansvar og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen.

Vi vender tilbage til en helt nybygget institution med moderne og inspirerende rammer, hvor hver gruppe har eget grupperum, og hvor vi har fem multirum med forskellige pædagogiske temaer, sciencerum, bevægelsesrum, kreative værksteder samt stærke uderum med bålplads, dyr, værksted, udekøkken, køkkenhave og en ny legeplads. Her får du mulighed for at være med til at udvikle praksis i rammer, der understøtter leg, læring og fordybelse.

Vi arbejder med Marte Meo, og alle medarbejdere tilbydes kursus i metoden. Derudover er vi i gang med at udvikle os mod en naturprofilinstitution, så det er en fordel, hvis du har lyst til at bringe naturen aktivt i spil i det pædagogiske arbejde. Der er ugentlige stuemøder samt en ugentlig time til forberedelse uden for skema.

Hos os er fællesskab en grundlæggende værdi. Vi hjælper hinanden, tager ansvar sammen og har fokus på både børn og kolleger. Vi tror på, at et stærkt arbejdsmiljø er en forudsætning for høj pædagogisk kvalitet og for, at vi kan lykkes med vores opgave.

Stillingerne er på 37 timer og ønskes besat pr. 1. juni eller 1. juli.

Ansøgningsfristen er den 15. maj.

Ansættelsessamtaler afholdes den 18 eller 20 maj fra 8 - 17.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Peter Pindborg Folden på telefon 40 18 95 79 eller mail ppfn@greve.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Luna´s Ark, Integreret institution, Hundigegårdsvej, 2670 Greve

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8ed1d65f-9037-463e-bdbf-3ff1c368359a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet