Bliv en central del af Greve Kommunes kontraktstyring som Contract Manager med fokus på IT

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Greve Kommune søger en engageret Contract Manager med særligt fokus på IT. Som Contract Manager i Indkøb og Udbud bliver du en nøgleperson i arbejdet med at skabe værdi i kommunens kontrakter. Greve Kommune arbejder decentralt med kontraktstyring, hvor kommunens syv centerchefer ejer og er ansvarlige for egne fagløsninger og kontrakter. Din primære opgave bliver at klæde centrene bedst muligt på til at løse denne opgave og implementere kontraktstyring i overensstemmelse med organisationens behov.

I Greve Kommune bliver du en del af Indkøb og Udbud, som er et fagligt og socialt stærkt team, som du kan dele viden og sparring med. Herudover får du et tæt samarbejde med IT-afdelingen. Både kollegaerne i Indkøb og Udbud og IT vil medvirke til, at I sammen kommer i mål med at udvikle organisationens evne til at arbejde med kontraktstyring.

Dine opgaver
Din opgave bliver at sikre, at kontrakternes fulde værdi realiseres i kontraktperioden ved at arbejde internt med indkøbsadfærd og eksternt med krav og vilkår i forhold til leverandørerne af varer og ydelser. Nogle af dine opgaver inkluderer:

  • Planlægning og udvikling af den centrale kontraktstyringsfunktion
  • Udvikling af kontraktstyringsfunktionens processer og forretningsgange
  • Rådgivning af organisationen om kontraktens anvendelse og muligheder, såsom bod, fakturering og sociale klausuler
  • Rådgive internt om indkøbsadfærd
  • Bidrag til mere grønne IT-kontrakter
  • Vedligeholdelse af IT-kontraktporteføljen i kontraktstyringsværktøjet Kitos og være Kitos-tovholder
Om dig
Vi forestiller os, at du som vores kommende nye kollega:

  • Er nysgerrig, vedholdende og systematisk i dit arbejde
  • Har let ved at omsætte komplekse problemstillinger til konkrete handlinger
  • Er selvstændig, udadvendt og opsøgende i dit arbejde
  • Er tydelig i kommunikationen og evner at skabe gode samarbejdsrelationer
  • Står ved dine beslutninger men er åben for kompromisser
  • Har erfaring med konceptudvikling, herunder arbejdet med metoder og processer
  • Har erfaring med kontrakter og leverandørsamarbejde
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Du kan være nyuddannet eller erfaren. Relevant erfaring vægtes naturligvis positivt.

Om os
Team Indkøb og Udbud består i dag af 5 personer og hører organisatorisk til Center for Økonomi & HR. Teamet består af tre udbudskonsulenter, en indkøbskonsulent og dig som Contract Manager. Vi arbejder strategisk med indkøbsopgaverne, så vi skaber størst værdi for organisationen.
Vi har højt til loftet og plads til grin i det daglige. Du bliver derfor en del af et ambitiøst og nytænkende team med gode sociale relationer.

Vi tilbyder:

  • En fuldtidsstilling
  • Familievenlig arbejdsplads med mulighed for op til to hjemmearbejdsdage, hvor fredag er den ene
  • En arbejdsplads, der kun ligger ca. 25 minutters rejsetid fra København grundet nærhed til både motorvej og S-togsstation
  • Kantine og personaleforening
  • Løn på baggrund af gældende overenskomst.
Øvrige oplysninger
Der vil blive afholdt 1. samtaler den 21. august og eventuelle 2. samtaler den 27. august med henblik på ansættelse pr. 1. oktober 2024.
Har du i øvrigt spørgsmål til stillingen kan du kontakte:
Faglig koordinator i Indkøb og Udbud Maria Kolby Rasmussen på 43973931 / mra@greve.dk eller Regnskabschef Jane Petersen på 20662566 / jap@greve.dk




INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Greve Rådhus, Rådhusholmen, 2670 Greve

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6090024

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet