BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Jeg hedder Janita og er 12 år gammel. Efter skole kommer jeg meget i klubben på Brogården sammen med mine venner og veninder. Brogården er en gammel bondegård med en stald fyldt med dyr – 5 heste, 11 geder, 2 katte, 60 kaniner og nogle fugle.
De voksne på Brogården kalder stalden for et pædagogisk værksted. Jeg synes bare, det er et rart sted at være, fordi jeg godt kan lide at passe dyrene sammen med de andre.
Du skal også kunne lide at passe dyrene og arbejde i et dyrehold. Der er masser af arbejde omkring dyrene, også inden jeg kommer i klubben. De siger det er sjovt, men hårdt, så du skal være i god form . I stalden arbejder der også en dyrepasser og en klubmedarbejder, I skal sammen stå for at arbejdet omkring dyrene, og mig og mine venner i stalden.
Godt fællesskab på gårdenI alt er vi 250 børn og unge på Brogården – nogen af os har "særlige behov". Jeg synes nu ikke, de er specielt særlige. Vi har et godt fællesskab, og i stalden er vi sammen om dyrene. Vi kan snakke med dem, og med de voksne om alt muligt.
Ud over at ride og passe dyrene i stalden kan vi skate, svømme, game og lave mange andre sjove aktiviteter. Vi tager også somme tider på udflugter og holder fester. Det skal du også være med til – så du skal ikke kun være i stalden hele tiden. Har du kørekort, er det et plus.
Normalt skal du arbejde mellem kl. 8 til 17 på hverdage, og så skal du hjælpe med at fodre dyrene hver tredje weekend og på nogle af helligdagene.
Barselsvikariatet starter 1. februar.
Jeg glæder mig til at møde dig og vise dig dyrene. Så jeg håber, du snart kan starte.
Først skal du sende din ansøgning til Carsten Sørensen inden d. 13. december, via link i annoncen, og du kan ringe til ham på 20 49 84 50, hvis du har nogen spørgsmål.
Samtalerne afholdes mandag d. 18. december om formiddagen.
Der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelse.
Løn iflg. overenstkomst
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f6d90fc3)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Greve Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Brogården, Blågårdsvej, 2670 Greve
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5948862