BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Forstas søger en assisterende entrepriseleder til vores afdeling i Greve, der kan bistå med ledelsesmæssig sparring, planlægning og styring af driftskontrakter, ekstraopgaver og mindre anlæg samt opfølgning herpå.
Har du altid haft drømmen om at være med til at skabe noget stort? Hos Forstas oplever vi en eksplosiv vækst, og vi leder efter en engageret kollega, der ikke bare vil være en del af, men også forme vores succeshistorie som assisterende entrepriseleder.
Dine arbejdsopgaver
Dine opgaver vil have meget varierende karakter alt efter behovet. Du vil være samarbejdende med en eller flere entrepriseledere, som har kontraktansvaret og personaleledelsen. Dine opgaver vil bestå i at assistere entrepriselederen og varetage opgaver selvstændigt inden for blandt andet:
- Igangsætte kontraktarbejde
- Opgavestyring herunder ekstraarbejder
- Indhentning af priser
- Bestilling af materialer
- Tilsynsopgaver/opfølgning på igangværende og udførte opgaver
- Opfølgning og udfyldelse af KS (internt kvalitetssikringssystem) og egenkontrol
- Opmåling/besigtigelse i forbindelse med tilbudsgivning
- Deltagelse i møder med bygherre og kunder
Arbejdspladsen følger kontrakterne, og derfor kan arbejdspladsen over tid skifte, og du skal forvente, at du er meget udkørende.
Den ideelle kandidat har lyst til at udvikle og udfordre sig selv. Din passion og ambition er det, der driver dig, og vi er her for at støtte dig på din rejse mod at blive den bedste version af dig selv. Med andre ord søger vi en medarbejder, som vi kan hjælpe med at blive blandt de bedste i branchen.
Derudover ser vi gerne, at du
- Har erfaring inden for den grønne og grå branche. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende
- Er struktureret og god til at planlægge
- Er god til at operere og agere i mange forskellige sammenhænge, hvad end det er et strategisk sparringsmøde med kunden eller en snak med en underleverandør eller medarbejder om den konkrete udførsel af en arbejdsopgave
- Har gode kommunikationsevner
- Har et ærligt og empatisk blik for menneskers forskellighed, og evner at møde dem, hvor de står
- Har IT kompetencer på brugerniveau. Det er en fordel, hvis du har erfaring med Microsoft pakken, Excel m.v.
- Som minimum har kørekort B
- Naturligt tager ejerskab over dit arbejde, og har en stor faglig stolthed
Forstas tilbyder
- Kontorplads på vores afdeling i Greve
- Stor grad af frihed og medbestemmelse
- Pensionsordning og sundhedsforsikring
- Gode muligheder for udvikling og efteruddannelse i en organisation i vækst
- En kompetent og landsdækkende organisation, med professionel administrativ support
- Gode kollegaer i et afslappet og godt, fagligt stærkt arbejdsmiljø
- En arbejdsplads, hvor vi gør noget ved tingene – vi er proaktive
Forstas er en landsdækkende entreprenør- og anlægsgartnervirksomhed, der primært arbejder for offentlige bygherrer, kommuner, Vejdirektoratet, Banedanmark og forsyningsselskaber. Vores hovedkontor er beliggende i Fredericia. Vores øvrige afdelinger er placeret i Aalborg, Aarhus, Svendborg og Greve.
Forstas er en virksomhed, som har fokus på værdiskabende processer, og hvor der er kort vej fra beslutning til handling. Vi værdsætter åbenhed, dialog, samarbejde og forventer en ambitiøs, engageret tilgang til jobbet.
Vi ser frem til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Greve Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Forstas A/S, Prins Georgs Kvarter, 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5988719