BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Arenaskolen søger pædagog
Arenaskolen søger en uddannet pædagog som aktivt kan medvirke til, at Arenaskolen fortsat er en skole og SFO som:
- Skaber tryghed og bevægelse i vores progressive læringsmiljøer, samt understøtter den profil, der allerede er en integreret del af vores virkelighed. Vores overordnede mennesyn er ”alle børn gør det bedste de kan”.
Arbejdet vil bestå af pædagogiske indsatser primært i vores indskoling. Du vil ofte arbejde med børn i mindre grupper (mellemformer), der vil være et tæt samarbejde med øvrige klasseteams. Du skal derfor være indstillet på en afvekslende hverdag med forskellige arbejdsopgaver, der løbende tilpasses elevernes behov.
Vi arbejder ud fra en specialpædagogisk tanke om, at alle børn skal have lige muligheder for at indgå i sociale relationer i et inkluderende fællesskab. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns behov og ressourcer for derved at sikre barnet den bedst mulige udvikling samt livskvalitet. Vi tilbyder børnene læringsrum, der giver mulighed for at styrke og videreudvikle deres kognitive, sproglige, emotionelle, motoriske og sociale kompetencer. Vi arbejder ud fra, at børnene skal udfordres i det omfang de mestrer det.
Vi udarbejder handleplaner på alle børnene, der tager udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone, og på vores særlige indsatsområder og vi arbejder altid med en bred forståelse for barnets udviklingsmuligheder. Der vil være et tæt tværfagligt samarbejde med PPR, familieafdeling og børnenes familier.
Vi søger en uddannet pædagog, der besidder følgende:
- Godt humør og engagement i dagligdagen.
- Ser relationsarbejde som en forudsætning for en god arbejdsdag og faglig udvikling.
- En anerkendende tilgang til både børn, kollegaer og forældre.
- En positiv tilgang til hverdagens udfordringer, ser løsninger fremfor begrænsninger.
- Lyst til at være med i udviklingen af en sammenhængende dag, hvor pædagogik er det centrale omdrejningspunkt.
- Kan tage lederskab i et klasserum og både planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske forløb.
- Ønsker at arbejde i et ofte meget hektisk miljø og kunne bevare overblikket selv i meget travle situationer.
Arenaskolen er en multikulturel skole. Vi arbejder med fleksible skemaer og er opdelt i 2 afdelinger: Indskoling og udskoling. Arbejdstiden kan ligge mellem 06.15-17.00
Ledelsesteamet består af skoleleder, viceskoleleder og en afdelingsleder. Skolen har 70 ansatte og ca. 410 elever fordelt på 0.-9.klasse og en specialskole for elever m. autisme spektrum forstyrrelser. Se mere om os her: https://youtu.be/-QxXAyzxJBw
Hvis ovenstående har interesse, er du velkommen til at kontakte viceskoleleder Hanne Staal-Bagge på tlf.: 4161 2028.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Greve Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Arenaskolen, Gersager Alle, 2670 Greve
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5953227