Altiden Fribo Greve søger ny afdelingsleder

Profilbillede
dato

Vil du arbejde på et nyt og moderne plejehjem i Greve? Og vil du stå i spidsen for vores dygtige medarbejdere og sikre kvalitet og udvikling i afdelingen? Så læs videre!

Du sætter retningen og sørger for, at vi går i samlet flok

Stillingen som afdelingsleder er en fuldtidsstilling på 37 timer/ugen. Som afdelingsleder på Fribo Greve kommer du i høj grad til at bidrage til det gode samarbejde i vores ledergruppe - så vi sammen kan sikre det gode hverdagsliv hos beboerne. Du kommer til at stå i spidsen for aften og nat.

Som leder for aften og nat, vil du skulle deltage i vagtskiftet et par gange om ugen med både aften- og nattevagterne, så du er synlig for alle medarbejdere i din afdeling. Du refererer direkte til centerlederen.

Du har det overordnede ansvar for, at kvaliteten af plejen er i top, så beboerne trives. Samtidig er du det faglige anker, der tager aktiv del i plejen ved komplekse forløb og problemstillinger. Du sikrer samarbejdet og udviklingen i teamet, når du;

  • faciliterer samarbejdet med pårørende
  • Udarbejder planlægning af arbejdsopgave og håndtering af økonomi
  • Sammen med vagtplanlæggeren sørger for at sætte holdet, så vi er dækket ind af de nødvendige kompetencer i alle vagter
  • Deltage i sygeplejeopgaver og indimellem i plejen

Anerkendende ledelse

Det er vigtigt for os, at du har ledelseserfaring, motivation samt evnen til at få andre til at lykkes med deres kerneopgave – nemlig at sikre et godt liv for vores beboere. Ligesom du har fokus på beboernes individuelle behov, går du også til ledelsesopgaven med en anerkendende tilgang til den enkelte medarbejder. Og, fordi du er åben og nysgerrig på, hvordan du bidrager til trivsel i teamet, formår du at skabe et trygt rum for, at de kan fortælle dig, hvad de har på hjerte.

Desuden forestiller vi os, at du:

  • Er uddannet sygeplejerske
  • Har arbejdet på et plejecenter, måske endda som afdelingsleder.
  • Er en udpræget holdspiller, der nyder samarbejdet på tværs af afdelingerne.
  • Har erfaring inden for palliation og demens (ikke et krav)
  • Kan sætte ambitiøse og faglige retningslinjer samt prioritere de faglige metoder.
  • Formår at fastholde opgaveløsningen ud fra beboernes perspektiv og i samarbejde med beboerne

Fribo Greve

Vi er et nybygget friplejehjem drevet af Altiden. Vi kalder det Fribo fordi, vi gerne vil skabe et hjem, hvor der både er frihed til at vælge selv og til at være en del af et fællesskab. På Fribo Greve skal vores beboere leve et værdigt og individuelt liv med respekt for den enkeltes vaner og ønsker. Vi mener, at det er afgørende for beboernes trivsel, at livet på Fribo er en forlængelse af det liv, som er levet inden indflytningen. Hverdagens gode ting skal kunne flytte med, så det har vi gjort plads til. På Fribo Greve skal man skal føle sig godt tilpas, så snart man træder ind ad døren – hvad end man bliver mødt af plejepersonalet, ledelsen eller de frivillige.

Oplev Fribo Greve

Vi tilbyder som arbejdsgiver mulighed for privat sundhedssikring for dig og dine børn og medarbejderfordelsprogram via Visma LogBuy.

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte centerleder Susanne Nørskov på 31387424 tast 1

Stillingen ønskes besat seneste den 1/6 eller efter aftale. Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning allerede i dag.

Ansøgningsfrist d. 14. maj


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c3c22617)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Altiden - Ældreområdet - Fribo, Lautrupvang, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6033504

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet