Vær med til at skabe julestemning i Greve – og få synlighed til din forening eller virksomhed

Greve Julemarked
dato

Den 29. november 2025 inviterer Greve Kultur-Base og FrivilligCenter Greve til det hyggeligste julemarked i haven foran Greve Borgerhus. Her kan man som forening, fællesskab eller lokal virksomhed være med til at sprede julestemning – og samtidig få noget igen.

For foreningerne er julemarkedet en oplagt mulighed for at:
•    Synliggøre deres aktiviteter over for nye medlemmer og frivillige
•    Sælge søde sager, kreative ting eller andet og tjene lidt til fælleskassen
•    Vise, hvad de står for gennem en aktivitet, som besøgende kan prøve

For de lokale virksomheder giver julemarkedet mulighed for at:
•    Møde kunder og samarbejdspartnere i en hyggelig og lokal ramme
•    Vise deres engagement i lokalsamfundet
•    Bidrage til et fælles projekt, som samler Greve i julestemning

”Vi håber, at så mange som muligt vil være med – både foreninger og virksomheder. Julemarkedet er en festlig ramme, hvor man kan vise sig frem, komme i snak med folk og samtidig støtte op om lokalsamfundet,” siger Emilie fra FrivilligCenter Greve.

Det eneste krav til deltagerne er, at boden skal være pyntet flot op og indeholde en aktivitet – det kan være alt fra en julequiz til en kreativ workshop. Der er præmie til den bedst pyntede bod, så det er bare med at slippe julefantasien løs.

📅 Tid og sted: Lørdag d. 29. november 2025 kl. 11–15 i haven foran Greve Borgerhus.

📧 Foreninger og virksomheder kan tilmelde sig ved at skrive til Emilie på ewn@fcgreve.dk.

Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.