Du er inviteret til at komme og opleve lydbad i Sansehaven ved Greve Borgerhus.
Det sker onsdag d. 26/8 kl. 13-14:30 i haven ved Greve Borgerhus, Greveager 9.
Lydbad – eller lydhealing som det også kaldes - er en blid og meditativ praksis, hvor lyde og vibrationer fra blandt andet syngeskåle og klangskåle inviterer kroppen og sindet ind i en tilstand af ro og afspænding.
Vi vil være udendørs i sansehaven, og du vil blive guidet til at rette opmærksomheden mod kroppen, åndedrættet og de sanseindtryk, naturen allerede tilbyder.
Det handler ikke om at præstere eller tro på noget bestemt. Du skal blot læne dig tilbage, lytte og lade kroppen tage imod lydens vibrationer.
Lydhealing opleves af mange som en pause fra hverdagens tempo og kan skabe et rum, hvor kroppen får mulighed for at give slip og nervesystemet falder til ro.
Vi har måtter og tæpper klar til jer. Kom i behageligt tøj og medbring evt. en varm trøje og sokker, hvis det bliver køligt.
Amaliee Moon Pedersen står for dagen. Hun er uddannet indenfor både kropsterapi, yoga og lydterapi, så vi er i kyndige hænder.
Vi glæder os til at se dig.
OBS: Det er gratis at deltage og alle kan være med. Tilmelding er dog nødvendigt, da vi har begrænsede pladser. Tilmeld sker på nemtilmeld via dette link.