Invitation til markedsdialog om salget af tre erhvervsgrunde på Greve Main 39

Foto: Greve Kommune.
dato

Greve Kommune forbereder salget af tre erhvervsejendomme, herunder Greve Main 39, og inviterer potentielle købere, investorer og andre relevante markedsaktører til en forudgående markedsdialog.

Formålet er at optimere salgsprocessen og sikre, at ejendommene bliver solgt under de bedst mulige vilkår og til markedsprisen.

Ejendommene, der udbydes til salg, er beliggende på Korskildelund 3 og Greve Main i Greve. Området er omfattet af lokalplan 14.19, der tillader etablering af erhverv som kontorer, udstillingsvirksomheder og fremstillingsvirksomheder uden støj og visuelle gener for naboerne.

Greve Kommune opfordrer alle interesserede til at deltage i markedsdialogen for at sikre, at salgsmaterialet og salgsvilkårene er så attraktive som muligt. Dialogmødet vil blive afholdt i uge 44 og potentielt primo uge 45 ved Greve Rådhus eller via Teams.

Tilmelding til dialogmødet skal ske ved henvendelse til Rikke Lethare Nielsen, rln@greve.dk, senest d. 1. november 2023. På mødet vil der blive orienteret om det påtænkte salg, og der vil være mulighed for en åben dialog mellem mødets deltagere og Greve Kommune.


https://greve.dk/nyheder/2023/invitation-til-markedsdialog-om-salget-af-tre-erhvervsgrunde-paa-greve-main-39-redirect
Kilde: Greve Kommune