Socialpædagog søges til mand i Greve

Profilbillede
dato

Er du uddannet socialpædagog, rolig og med overblik? Kunne du tænke dig at arbejde med en mand i 30'erne, der bor på et bosted? Så kunne dette job være noget for dig!

Om jobbet 
Manden, der er 37 år og gående, har udviklingshæmning og lider af meget svær epilepsi med hyppige krampeanfald.

Opgaven vil være at observere mandens epileptiske anfald og i den forbindelse yde den nødvendige hjælp, pleje, omsorg samt at give anfalds-brydende medicin, når det er påkrævet.

Herudover skal du have lyst til at gøre en forskel for manden og være med til at sikre ham den højeste grad af livskvalitet i hverdagen. Dette omfatter daglig pleje, omsorg, behandling og socialpædagogiske aktiviteter.

I vil være to på vagt samtidigt, så I kan hjælpes ad med opgaverne.

Om dig 
Du er uddannet socialpædagog med erfaring i arbejdet på et bosted og gerne med erfaring inden for epilepsi.

Som menneske er du omsorgsfuld, rummelig og imødekommende. Du har også det godt med at være ansvarlig for den gode relation.

Arbejdstid 
Det vil være 3 dagvagter om ugen, med arbejde hver anden weekend. Mødetiden vil være kl. 06.45 -19.  

Det er vigtigt at du er indstillet på at tage ekstra vagter ved ferie og sygdom på holdet. 

Vi tilbyder 
Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og pr. 1. oktober 2022 bliver sundhedsforsikring en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. 

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen tlf. 36344990. 
Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål ved at læse her FAQ link 

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-06-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6033343

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet